Endnu en Brexit-afgang: Tre ministre forlader Mays regering

Tre ministre i Storbritannien har siden i går forladt Theresa Mays regering.
Foto © : Number 10/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
15. november 2018 08:47

Beskæftigelsesminister Esther McVey har netop meddelt premierministeren, at hun forlader regeringen, skriver Reuters.

Kort forinden meddelte den britiske minister for brexit, Dominic Raab, sin afgang fra Theresa Mays regering.

Det sker i protest mod den aftale, der er fremlagt for Storbritanniens udtræden af EU.

LÆS OGSÅ Brexit kan ramme Premier League

- Ingen demokratisk nation har nogensinde underskrevet en aftale, der binder landet til så omfattende et system, skriver Raab.

Dermed er regeringen er ramt af tre minister-opsigelser, efter at May onsdag samlede opbakning i sin regering til at gå videre med aftaleudkastet.

Tidligere i dag havde også Shailesh Vara, som er britisk viceminister for Nordirland, meddelt, at han træder ud af regeringen på grund af utilfredshed med brexitaftalen.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ Briterne er klar med skilsmissepapirer