Tre år efter: Sådan gik det Forsoningskommissionens anbefalinger
Politikerne postede knap 10 millioner kroner i Grønlands Forsoningskommission. Den arbejdede i tre et halvt år. Holdt 33 borgermøder, udførte 58 interviews med folk fra byer og bygder og udgav i december 2017 sin rapport med en række anbefalinger.
Men her mere end to et halvt år efter, kommissionen afleverede sin rapport, er der ikke blevet fulgt politisk op på anbefalingerne. Det mener æresmedlem i Forsoningskommissionen Dr. Karla Jessen Williamson.
- Der er sket intet, siger hun til KNR.
Fakta om Forsoningskommissionen
Nedsat i 2014 under daværende formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammonds, ledelse.
Satte fokus på forsoning internt i landet og udfordringer i samfundet affødt af den koloniale arv.
Holdt blandt andet 33 borgermøder.
Udgav i december 2017 sin betænkning: Vi fortstår fortiden - Vi tager ansvar for nutiden - Vi arbejder for en bedre fremtid.
Inatsisartut bevilgede årligt 2,4 millioner kroner til kommisionens arbejde - knap 10 millioner i alt.
Kun to af kommissionens medlemmer var med fra start til slut. Det var Ida Mathiassen og Karla Jessen Williamson.
Og det skuffer hende. Særligt på vegne af alle de folk, som kommissionen interviewede og mødte til borgermøderne.
- Jeg er meget ked af det på deres vegne over, at der intet er sket med de anbefalinger, vi kom med for tre år siden, siger Karla Jessen Williamson.
Hun er født i Appamiut og opvokset i Maniitsoq og er i dag adjunkt på University of Saskatchewan i Canada med speciale i oprindelige folk og tværkulturelle samfund. Hun var en ud af kun to medlemmer i kommissionen, som var med fra start til slut.
Arven fra kolonitiden
Det var under den daværende formand for naalakkersuisut, Aleqa Hammond, at forsoningskommissionen blev nedsat.
”For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelser sted,” stod der i aftalen mellem koalitionspartierne i 2013.
Den proces blev Karla Jessen Williamson og de andre kommissionsmedlemmer sat i spidsen for.
Inatsisartut afsatte knap 10 millioner kroner over fire år til formålet. Penge, som blandt andet gik til at etablere et sekretariat for Forsoningskommissionen.
Kommissionen selv satte gang i en række aktiviteter for at sætte fokus på forsoning og afdække udfordringer og spændinger i et samfund, der har været en dansk koloni.
LÆS OGSÅ Videnscenter, sprog og en undskyldning
Arbejdet endte med syv anbefalinger, som kommissionen fremlagde i sin rapport. For eksempel anbefalede den at oprette et center for historie og forsoning, sætte en massiv indsats i gang for at styrke det grønlandske sprog og etablere en forsoningsfond.
Borgernes ønsker
Dorthe Katrine Olsen blev medlem af Forsoningskommissionen i efteråret 2015 og var næstformand i kommissionens sidste år.
Ligesom Karla Jessen Williamson lægger hun vægt på, at kommissionens samlede anbefalinger er formuleret på baggrund af de ønsker, som borgerne gav udtryk for under borgermøder og i interviews.
- Jeg er selvfølgelig skuffet på vegne af de folk, vi har mødt under vores arbejde, som har fortalt om deres personlige historier, siger Dorthe Katrine Olsen, der bor i Sisimiut og underviser på gymnasiet i kultur og samfundshistorie.
LÆS OGSÅ Undskyldning til eksperiment-børn bliver udsat - igen
Hun understreger, at det er op til politikerne at handle på baggrund af kommissionens arbejde.
- Jeg ved, at nogle partier har reageret lidt på det. Blandt andet med en yderligere historisk redegørelse om eksperimentbørnene for at kunne give dem en undskyldning fra statens side.
- Men den ledende koalition har samlet set ikke reageret klart nok i forhold til, hvad der nu skal ske, siger hun.
Naalakkersiusoq: Opfølgningen er i gang
Opgaven med at følge op på Forsoningskommissionens anbefalinger har siden juni 2018 ligget hos Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, hvor Karl Frederik Danielsen (Siumut) er naalakkersuisoq.
I et skriftligt svar til KNR understreger han, at han anser Forsoningskommissionens anbefalinger som vigtige, da de vedrører forsoning med den koloniale tid i Grønland. Og noget er der sket, pointerer han.
For eksempel har en gruppe fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Ilisimatusarfik og Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet startet et initiativ, der hedder ’Center for grønlandsk socialhistorie’.
- Dette tiltag er delvis i tråd med Forsoningskommissionens anbefaling om ’Videnscenter for historie og forsoning, skriver Karl Frederik Danielsen.
Der er også fokus på at styrke det grønlandske sprog, skriver Karl Frederik Danielsen i sit svar.
Han forklarer, at naalakkersuisut siden juni 2018 har arbejdet ud fra anbefalinger fra en sprogekspertgruppe i forhold til at styrke det grønlandske sprog.
Der er dog ikke sket noget med kommissionens anbefaling om at udvikle en national strategi for, hvordan Grønland skal fortælle sin egen forhistorie samt anbefalingen om at etablere en fond, som skal støtte forskning og initiativer til en forsoningsproces.
Hvorvidt de bliver til noget er et spørgsmål om finanspolitisk prioritering, oplyser Karl Frederik Danielsen.
Karla Jessen Williamson er assistant professor ved University of Saskatchewan i Canada, som svarer til at være adjunkt. Det har tidligere fremgået af artiklen, at hun er professor ved universitetet. Det er nu rettet.
