Naalakkersuisut: For farligt at flytte tilbage til Illorsuit og Nuugaatsiaq

Der er stadig meget høj risiko for fjeldskred i Karratfjorden, og et varslingssystem er ikke hurtigt nok. Beboere kan derfor ikke flytte tilbage til Illorsuit og Nuugaatsiaq foreløbig, oplyser Naalakkersuisut.
Myndighederne fraråder fortsat alle mod at opholde sig i bygderne Illorsuit (billedet) og Nuugaatsiaq på grund af faren for fjeldskred og flodbølger. Foto © : Erik Qvist
22. september 2020 06:03

Lørdag 17. juni 2017 vil altid blive husket som en sorgens dag, da vandmasser rev huse, mennesker, dyr og både med sig i bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq.

Nu - tre år efter - er der stadig ingen udsigt til, at beboerne fra de to bygder trygt kan vende tilbage.

Det oplyser Jess Svane, naalakkersuisoq for arbejdsmarked, forskning og miljø, i et skriftligt svar til Aleqa Hammond.

LÆS OGSÅ Katastrofen sidder stadig i de evakuerede

For undersøgelser har vist, at fjeldsiderne i Karratfjorden stadig er meget ustabile. Særligt tre steder bliver betegnet til at have 'meget stor risiko' for skred.

Derfor har Grønlands Beredskabskommission vurderet, at 'borgerne på det foreliggende grundlag ikke bør vende tilbage til Illorsuit'. En vurdering, som Naalakkersuisut støtter, oplyser Jess Svane.

Beboere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq fik efter katastrofen tilbudt erstatningsboliger i Uummannaq. Flere af beboerne ønsker dog fortsat at vende hjem.

Men det fraråder Naalakkersuisut, som afviser at organisere hjemrejser til de tidligere beboere eller at lade offentlige ansatte arbejde i området, skriver Jess Svane.

- Det er ikke muligt at lade offentlige medarbejdere operere i Illorsuit, så længe det er et farligt område. Myndighederne har en ufravigelig pligt til at sørge for et trygt arbejdsmiljø for sine ansatte.

Varsling på 12-13 minutter er for kort

Efter ulykken i 2017 gik GEUS i gang med at undersøge 18 steder i Karratfjorden for fjeldskred. En del af opgaven var også at komme med anbefalinger til et fremtidigt moniterings- og varslingssystemer.

Men corona-restriktioner har forsinket arbejdet, så anbefalingerne er forsinkede fra slutningen af 2021 til slutningen af 2022.

LÆS OGSÅ Efter tsunami: De sidste erstatningsboliger står klar

I flere lande kan myndighederne varsle borgere i god tid mod en flodbølge via sirener og sms - for eksempel efter et jordskælv. Men det er ikke muligt i Karratfjorden, oplyser Naalakkersusiut. 

- Hvis der sker et nyt skred i Karratfjorden, vil der ikke gå flere timer, før en eventuel tsunami rammer Illorsuit, men desværre blot 12-13 minutter. Dette er kritisk og vurderes ikke at være nok tid til, at man kan nå at advare borgerne, skriver Jess Svane i brevet til Aleqa Hammond.

Desuden er overvågnings- og varslingssystemer for flodbølger ikke testet i et område som Karrafjorden, hvor forhold som isdække, ustabil satellitdækning og klimaforhold spiller ind.

Det er ikke forbudt at opholde sig i Karratfjorden, men al ophold frarådes.