Landslæge ser tilbage på 2020: Som at sejle i isfyldt farvand uden søkort
I slutningen af december sidste år var der ingen, der havde hørt om coronavirus her i landet.
Ikke engang landslæge Henrik L. Hansen.
Det var først, da han i starten af januar - som så mange gange før - modtog en mail fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der fortalte om et nyt virus i Kina, der spredte sig.
Men hvad der startede som en ukendt sygdom og en lille notits i landslægens indbakke, endte med at få stor betydning for hele verden, Grønland og ikke mindst for hans arbejde.
I starten af året vurderede Henrik L. Hansen, at sandsynligheden for, at der kom nogen med coronavirus til Grønland, var meget lav. Men han blev klogere.
LÆS OGSÅ Coronavirus har trukket Epidemikommissionen på arbejde
- I begyndelsen troede vi, at det var noget, der hurtigt gik over. Vi sad med en fornemmelse af, at der kommer noget, og der vil være en epidemi ude i verden. Så vil den dø ud, og så vil alt blive normalt igen, siger han.
- Det kom bag på mig, at det her er blevet så stort, og at vi kommer langt, langt ind i 2021 og formentlig også længere endnu, for verden er ikke af med covid-19 i år 2022. Det er jeg ikke sikker på længere.
16. marts: Den første person i Grønland bliver testet positiv. Vedkommende er i Nuuk.
18. marts: Få dage senere bliver endnu en person i hovedstaden konstateret smittet.
22. marts: Yderligere to personer er smittet med coronavirus. De er også i Nuuk.
24. marts: Endnu en person bliver testet positiv for coronavirus i Nuuk. Fem har eller har nu haft coronavirus,
25. marts: Den sjette person bliver smittet. Vedkommende er - lige som de andre - i Nuuk.
27. marts: Endnu én er smittet.
4. april: Den 11. person bliver testet positiv. Ligesom de andre befinder vedkommende sig i Nuuk.
25. maj: Den første person udenfor Nuuk er testet positiv. Denne gang i Aasiaat.
27. maj: Endnu en person udenfor hovedstaden er positiv. Denne gang en person, der opholder sig i Ilulissat.
24. juli: Efter en længere pause bliver én person testet positiv i Nanortalik. 14 personer er nu testet positive.
7. oktober: En person er testet positiv - denne gang i Nuuk.
8. oktober: Endnu en person er testet positiv i Nuuk.
21. oktober: I Aasiaat bliver der testet en person politiv.
11. november: Vi bliver lidt i Aasiaat, hvor endnu en person er blevet smittet med virusset.
8. december: Senest er én person testet positiv Kangerlussuaq.
21. december: bliver to testet positive i Nuuk. De er også rejst ind.
22. december: Landslægen meddeler der har været fejl i prøverne fra Ilulissat, og at det kuner 3, der er testet positive.
23. december: To personer i Aasiaat er testet positive.
28. december blev én person konstateret smittet. Vedkommende er tæt på de to, der sidst blev testet positive i Aasiaat. 27 personer har i alt været smittet.
Kilde: KNR
Det har været spændende, lyder svaret. Nogle gange lidt for spændende endda.
Fra Wuhan til Nuuk i al hast
I starten af året bredte coronsvirus sig hurtigt. Før vi vidste af det, var det ikke længere en "mystisk sygdom" i Kina, men en international sundhedskrise.
Der gik lidt over to måneder fra, at landslægen hørte om coronavirus første gang, til at den første person blev testet positiv i Grønland. Dengang var alle - ligesom det også er nu - stadig ved at lære virusset at kende.
LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland
Men når man er landslæge og en pandemi banker på, er der meget at tage stilling til, selvom man ikke kender så meget til den konkrete virus, påpeger Henrik L. Hansen. Det har været en udfordring.
- Et er at sejle i isfyldt farvand i det, man kan se. Men der er også noget nedenunder, som man ikke kan se. Og så sejler vi uden søkort samtidig siger han.
- Der er så mange ukendte faktorer hele tiden. Og det betyder, at man må træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Det er tit sådan, det er i beredskabsmæssige situationer, denne her er så karakteriseret ved at være særdeles langvarig, siger landslægen.
En svær beslutning
En af de beslutninger, der har været sværest at rådgive om som landslæge, var, da Grønland skulle lukkes ned i foråret.
- Hvor drastisk skulle vi gå til værks, hvor alvorligt var det, hvad ville der ske nu? Det anede vi ikke. Det er muligt, at man bagefter vil sige, at der blev overreageret i en række sammenhænge. Men vi var meget, meget usikre på, hvad vi stod med, og hvor smitsomt, det i virkeligheden var, og hvad der ville ske, siger Henrik L. Hansen.
Den første person blev testet positiv 16. marts, og få dage efter blev endnu en person smittet. Så blev der indført nye regler - særligt i Nuuk - for at sikre, at virusset ikke løb løbsk.
Man måtte ikke samles flere end 10 personer. Restauranter og barer lukkede ned, og flyene skulle blive på jorden. Grønland var isoleret.
Når du ser tilbage på den situation, synes du så, at man overreagerede?
- Nej. Samlet set fortryder jeg ikke noget i den sammenhæng der. Det gjorde, at der ikke skete noget alvorligt i Grønland sundhedsmæssigt. Ingen blev alvorligt syge eller døde. Efter nedlukningen kom samfundet også hurtigt til at fungere nogenlunde normalt igen.
Næste skridt: Vaccinetid
Men endnu et isfyldt farvand venter forude for landslægen og hans medarbejdere, Coronastaben og sundhedsvæsenet. Snart modtager Grønland nemlig de første coronavacciner.
Udover det praktiske med at håndtere selve vaccinen, rejser det en række nye spørgsmål. For eksempel i forhold til hvor længe vaccinen vil virke i kroppen, når man er blevet stukket.
LÆS OGSÅ Vacciner når – måske – frem til Grønland i næste uge
- Det er der ingen, der aner noget om i dag. Hvis den ikke virker så længe, vil det blive en meget, meget stor udfordring at opretholde en vaccinedækning, siger Henrik L. Hansen og tilføjer:
- Vi ved heller ikke, hvordan vaccinen overhovedet vil blive modtaget i befolkningen. Vil alle lade sig vaccinere? Det vil de nok ikke. Vil hovedparten lade sig vaccinere? Det håber vi på, for ellers har vi en meget vanskelig situation.
