Global opvarmning giver nye muligheder i landbruget

Længere og varmere somre kan åbne op for nye muligheder i landbruget herhjemme. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet.
Foto © : WhatsAllThisThen/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
30. juni 2017 09:04

Grønland kan måske blive stedet for landmænd, fåreavlere og dyrkere af grøntsager på friland og i væksthuse, som gerne vil udvide deres produktion. Det skriver den danske avis Effektivt Landbrug.

Rapporten er fra maj 2017, og er lavet af Aarhus Universitet på opfordring fra Selvstyret.

Forskerne peger blandt andet på, at der kan forventes en længere og varmere vækstsæson. Og det kan komme de sydgrønlandske fåreavlere og landmænd til gode, da de så kan dyrke græs i en længere periode.

Fokus på vandingssystemer

Rapporten peger dog også på, at der kan forventes flere perioder med tørke, så der skal også være fokus på vandingssystemer og alternative foderafgrøder.

Dertil mangler der også viden om alt fra optimale dyrkningsmetoder til gode løsninger på logistik og bæredygtig anvendelse af energi, skriver Effektivt Landbrug.

Du kan læse rapporten her.