Til og med januar må vi kun samles 100 mennesker indenfor

Restriktioner på forsamlinger er forlænget i en måned.
- Problemerne med corona er ikke blevet mindre i verden. Her går det rigtig godt, men i verden går det rigtig skidt, siger landslæge Henrik L. Hansen. Foto © : KNR
31. juli 2020 14:55

Frem til og med januar næste år må vi ikke samle os flere end 250 personer udendørs og 100 indenfor. 

For de nuværende coronaregler kommer til at gælde frem til 31. januar 2021, siger formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) på et pressemøde. 

Det har været en fælles politisk beslutning at forlænge den nuværende bekendtgørelse, understregede han flere gange.

I reglerne for forsamlinger står der, at vi maksimalt må samles 250 mennesker udenfor og 100 indenfor. Vi må også kun være halvdelen af det antal mennesker i et lokale, som lokalet har plads til.

LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland

Reglen om, at der ikke må være arrangementer på tværs af kommuner fortsætter også. Det har blandt andet gjort det umuligt at afholde GM.

Voldsomt betænkelig 

21. juli forlængede naalakkersuisut disse reglerne, så de gælder for resten af året - og nu er reglerne altså forlænget til og med januar 2021 også. 

For coronaen spøger stadig, selv om der kun er en enkelt smittet i landet nu. Sådan ser det bare ikke ud i mange andre lande, lød det fra landslæge Henrik L. Hansen:

Problemerne med corona er ikke blevet mindre i verden. Her går det rigtig godt, men i verden går det rigtig skidt, sagde han. 

LÆS OGSÅ Coronasmittet i Nanortalik har det godt og har ingen symptomer

- Jeg er stadig voldsomt betænkelig ved en situation, hvor der er smittespredning mange steder i landet. Derfor har vi anbefalet naalakkersuisut at være meget forsigtig med at holde arrangementer, der har folk fra hele landet, for vi kan ende i en situation, hvor der er smittespredning fra nord til syd og øst og vest.

- Så kan vi få ekstremt vanskeligt ved at inddæmme smitte – og det får vidtrækkende konsekvenser, siger landslæge Henrik L. Hansen.