Coronasmittet i Nanortalik har det godt og har ingen symptomer

Den smittede blev testet positiv for en uge siden. Vedkommende kom til Nanortalik med forskningsskibet Hetairos, der sejlede fra Storbritannien.
Landslægen oplyser, at skibet, som den smittede var med i, er et sejlskibet Hetairos. Det er et forskningsskib, som lagde til i Sydgrønland i sidste uge. Foto © : Minik Serano Frederiksen
31. juli 2020 10:17

For en uge siden blev en person konstateret smittet med coronavirus i Nanortalik. 

Den smittede har efter omstændighederne fint og sidder i isolation et sted i Sydgrønland, siger Henrik L. Hansen. 

- Vedkommende er ved godt helbred og har ikke nogen symptomer, siger Henrik L. Hansen. 

LÆS OGSÅ Politiet undersøger corona-forløb i Nanortalik

Det er den 14. person, der er konstateret smittet i Grønland.

De her byer må du rejse direkte til uden karantæne og test:

Nuuk

Paamiut

Sisimiut

Maniitsoq

Qaqortoq

Narsaq

Aasiaat

Qasigiannguit

Qeqertersuaq

Ilulissat

Kangerlussuaq

Narsasuaq

Landslægen oplyser, at skibet, som den smittede var med i, er et sejlskibet Hetairos. Det er et forskningsskib, som lagde til i Sydgrønland i sidste uge.

- Der er tale om et stort sejlskib, som er ejet af en privatperson. Den er på en længerevarende rejse, som startede i Storbritannien, og gik via Island til Nanortalik, oplyser landslægen. 

Overholdt ikke karantæne

Skibet er rejst fra Nanortalik igen, og stoppet i Sydgrønland var et mellemstop på en længere rejse, tilføjer han. 

Den smittede havde ingen symptomer og var blevet testet to gange før ankomsten til Nanortalik.

Alligevel blev personen testet positiv på sundhedscenteret i Nanortalik. Og vedkommende overholdt ikke karantænereglerne og gik rundt i byen efter besøget på sundhedscenteret. 

Det må man ikke. 

 

LÆS OGSÅ Coronasmittet i Nanortalik overholdt ikke karantæne 

Reglen er nemlig, at man ikke må gå rundt på må og få i de mindre byer og bygder (se undtagelserne faktaboks), imens man venter på svar på en coronatest. Der skal man som udgangspunkt holde sig hjemme og undgå kontakt med andre. 

Sagen bliver nu undersøgt af politiet. 

- Vi efterforsker i øjeblikket sagen, træffer en vurdering og kommer derefter med en afgørelse. Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen, og når den kommer, så vil de berørte personer naturligvis i første omgang blive orienteret, skriver politiet til KNR.