Tidligere eksperimentbarn: Det er urimeligt, at vi skal igennem en retssag
Den danske stat vil ikke give en økonomisk erstatning til de seks nulevende såkaldte eksperimentbørn.
Det står klart i dag, og derfor skal sagen nu for retten.
- Jeg synes, det er urimeligt, at vi skal igennem en retssag. Vi er ældre alle sammen, og vi er kun seks tilbage. Og hvad er 250.000 kroner? Det er jo ingenting, siger 76-årige Kristine Heinesen.
Hun var blandt de i alt 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark som led i et siden stærkt kritiseret opdragelselsforsøg.
De såkaldte eksperimentbørn
De 22 såkaldte eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.
De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller.
Men da de kom hjem igen, havde de glemt deres sprog og måtte ikke bo hos deres familier. I stedet blev de placeret på et børnehjem i Nuuk.
6 af de 22 lever i dag.
Sidste år gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning for statens rolle i eksperimentet.
En undskyldning, som siden blev fulgt op med et krav om økonomisk erstatning fra de seks nulevende tidligere eksperimentbørn.
Kravet lyder konkret på 250.000 kroner per person.
- Jeg er lidt overrasket over, at man ikke kommer med en begrundelse for, hvorfor man afviser det. Det virker som om, man ikke rigtig vil tage stilling til noget, før man går til domstolene. Det, synes jeg sådan set, er ret dårligt, siger deres advokat Mads Pramming.
Han har i dag sendt en stævning af sted til den danske stat. Noget, han håbede, kunne have været undgået.
LÆS OGSÅ Eksperimentbarn om erstatning: Nu kan det hele endelig blive afsluttet
For en retssag er den tungeste, dyreste og mest langsommelige måde at behandle sagen på, påpeger han.
- Potentielt kan det tage mange år, og det er noget tid, der kan blive rigtig dyr for mine klienter. De er oppe i årene, og det er jo et spørgsmål om, de kan nå at bruge erstatningspengene, hvis det kommer til at tage rigtig mange år. Så det er selvfølgelig en skuffelse, at vi nu ser ind i et forløb, der er længere, end vi først troede, siger Mads Pramming.
Ligner sagen om Godhavn
Det er dog hans mål at nå frem til et forlig med staten tidligt i sagsforløbet:
- Vi har stadig et håb om, at man undervejs i den her retssag vil overgive sig fra ministeriets side. Jeg har lige haft Godhavnssagen, hvor netop dét skete. Sagen blev sendt videre til domstolene, og så overgav staten sig undervejs, fortæller advokaten.
Sagen om Godhavn handler om et børnehjem i Danmark, hvor en række børn blev udsat for overgreb og svigt i 1960'erne og 70'erne.
LÆS OGSÅ Tage fik lussinger på Godhavn: Nu vil han have erstatning som de andre
En gruppe af de tidligere børnehjemsbeboere sagsøgte staten for misrøgt, og i februar indgik staten forlig med dem.
300.000 kroner fik de hver i godtgørelse.
Senere på året, i oktober, indgik yderligere 28 Godhavnsdrenge forlig med staten. De fik også 300.000 kroner hver i godtgørelse.
Ifølge Mads Pramming har sagen om eksperimentbørnene og sagen om Godhavn flere ting tilfælles:
- I begge sager har staten et ansvar for at have svigtet nogle børn. Og begge sager handler om krænkelser i henhold til menneskerettighedskonventionen.
Vi kæmper videre
De to sager adskiller sig dog også fra hinanden på flere punkter, forklarer Mads Pramming.
For eksempel er der i Godhavnssagen tale om, at staten ikke førte ordentligt tilsyn med børnehjemmet.
- Men i den her sag, er det staten, der begår krænkelsen. Med vilje. Det var helt bevidst, at man fjernede børnene fra deres familier. På den måde er det efter min mening lidt grovere dét, der er foregået i den her sag, siger han og fortsætter:
- For her handler det ikke om, at staten ikke holder ordentligt øje med noget. Her er det staten, der så at sige er gerningsmanden.
LÆS OGSÅ Grønlandske børn får afvist erstatning - vil nu stævne staten
Tilbage hos Kristine Heinesen er humøret i dag ramt af den foreløbige afvisning fra staten:
- Det føles som sådan en tomhed lige i øjeblikket, men vi kæmper videre, siger hun.
KNR har kontaktet social- og ældreministeriet for at få en kommentar til afvisningen af erstatningen.
Det har ikke været muligt at få et interview, men i en mail skriver ministeriet til KNR:
- Social- og Ældreministeriet kan oplyse, at man afventer at modtage en stævning i sagen. Når denne er modtaget, vil ministeriet tage stilling til, hvordan ministeriet vil forholde sig til spørgsmålet om kompensation.