Tidligere chefredaktør Herbert Pundik er død

Tidligere chefredaktør på Politiken gennem 23 år, Herbert Pundik, er død. Han blev 92 år.
I 23 år stod Herbert Pundik i spidsen for Politirken som chefredaktør. Søndag sov han stille ind i sit hjem, 92 år gammel. Foto © : Ritzau Scanpix
09. december 2019 09:16

Herbert Pundik var i flere år udenrigskorrespondent på Politiken, hvilket blandt andet kastede en Cavlingpris af sig. Fra 1970 til 1993 var han chefredaktør.

Pundik var formet af sin jødiske slægts fortid og måtte med sin familie flygte fra Danmark til Sverige under Anden Verdenskrig.

Han var delt mellem Danmark og Israel og pendlede som chefredaktør på Politiken flere dage om måneden fra Tel Aviv, hvor hans børn og hustru boede, til hans kontor på Rådhuspladsen i København.

Herbert Pundik stiftede Politikens Frihedspris, som stadig uddeles den dag i dag.

Helt frem til efteråret i år leverede han desuden hver weekend klummer til Politiken.