Et årti som folketingspolitiker: - For ti år siden talte ingen om Grønland overhovedet

Aaja Chemnitz (IA) kan denne måned fejre tiårsjubilæum i Folketinget. Et årti, hvor særligt det danske blik på Grønland har været under udvikling.
Aaja Chemnitz blev valgt ind til Folketinget i 2015. Her er hun på vej til møde i Grønlandsudvalget på Christiansborg i april 2025. Foto © : Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
14. juni 2025 10:00

I’m not here to make friends.

Sådan stod der på et par af Aaja Chemnitz strømper pakket ned i kufferten, da hun i 2015 rejste fra Nuuk til København efter at være blevet valgt ind som folketingspolitiker for Inuit Ataqatigiit.

- Jeg troede, at jeg skulle ned til Folketinget og være sådan meget Grønland mod Danmark. Forhandle, være hård, og nu skulle I (Danmark, red.) bare have konfrontation. Men efterfølgende har jeg oplevet, at det handler meget om de menneskelige relationer. Politik og det at forhandle handler rigtig meget om, at begge parter skal have noget ud af det, siger hun.

I 10 år har IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz, haft sin dagligdag på Christiansborg brede, rungende gange. Et årti, hvor både hende selv og relationen mellem Grønland og Danmark i den grad har været under udvikling.

Og hvor hun har formået at knytte mange relationer med de danske politikere. Særligt i SF, IA’s danske søsterparti, hvor hun troligt deltager i partimøderne.

- Det er sjovt at være en del af historien, sådan helt inde i maskinrummet. Da jeg kom for 10 år side, var der ingen, som var opmærksom på Grønland. Ingen vidste noget om Grønland, eller talte om landet overhovedet.

Tidoblet på 10 år

En række små Erfalasorput hænger på en snor på den 47-årige politikers kontor på Christiansborg med udsigt over slotspladsen. På bordet står en stor buket farverige blomster.

Døren til kontoret står åben. Det gør den ofte.

Ude på gangen er der en person, der ønsker Aaja Chemnitz tillykke med fødselsdagen. Hun griner. Fødselsdagen er først til december, men kontoret er pyntet i anledning af hendes jubilæum.

- Jeg er den første kvinde i nyere grønlandsk historie, som har siddet her så længe. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg kom herind, siger hun adspurgt om jubilæet.

Aaja Chemnitz (tv.), da  hun blev valgt ind i Folketinget i 2015, ved siden af Færøernes daværende lagmand, Magni Arge, og Siumuts daværende folketingspolitiker, Aleqa Hammond (th.). Foto © : Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Når Aaja Chemnitz selv skal sætte nogle ord på, hvad der kendetegner hendes tid som Grønlands repræsentant i Folketinget, er det særligt egenskaber som tryghed, samarbejde og resultater, hun lægger vægt på.

Hun vil være en garant for troværdighed. Og så er hun ikke bleg for at fremhæve sine politiske resultater.

- Vi har opnået rigtig mange gode resultater på vegne af Grønland, selvom der selvfølgelig stadig er meget at kæmpe for, siger hun og fortsætter:

- Men jeg føler, at jeg er rigtig god til at få skabt de her historisk gode resultater. Jeg kan se, at vi har mere end tidoblet vores resultater på vegne af Grønland i hele perioden, jeg har siddet her.

Samarbejde fremfor konfrontation

Der er nok ikke mange af de danske politikere, der forbinder Aaja Chemnitz med konfrontation. 

Men hun kan godt vise sin utilfredshed, hvis hun oplever, at der ikke bliver talt med respekt om Grønland, forklarer hun.

Det fik Folketingssalen at mærke, da hun for tre år siden under åbningsdebatten konfronterede den daværende formand for Konservative og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, med, at han havde kaldt Grønland for ‘Afrika på is’. Noget, hun havde hørt fra flere uafhængige kilder.

- Jeg går egentligt nøgternt til sager. Hvis man taler uden respekt om Grønland, uanset om det er Trump eller andre, så synes jeg, at det er ekstremt vigtigt at få det frem i lyset, fordi det selvfølgelig kommer til at afspejle, hvordan de behandler os fremadrettet, forklarer hun.

Og de nedladende kommentarer om Grønland? Ja, dem har hun hørt omtalt flere gange. 

Alligevel har hun i dag en mere samarbejdsorienteret strategi end dem, strømperne indikerede, da hun startede i Folketinget. For i hendes optik er der ingen tvivl om, at Grønland og Danmark også i fremtiden skal have en relation.

En overbevisning, der ikke er blevet mindre efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har kastet sin opmærksomhed på Grønland.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

 

Og selvom hendes parti, IA, ikke længere er det ledende parti i naalakkersuisut efter Inatsisartutvalget i marts, er hun fortsat godt tilfreds med den politiske målsætning hjemme i Grønland. Nu med Demokraatit ved roret.

- Jeg har altid været fortaler for det gode samarbejde, og det føler jeg, at naalakkersuisut også står for i dag, så det er lige down my alley. Fremfor at man hele tiden skal søge konfrontationerne.

- Men jeg er også opmærksom på, at der er mange opgaver at løse, og vi skal løse dem ret hurtigt. For det kan gode være, at interessen for Grønland er der lige nu, men den kan forsvinde lige så hurtigt, som den kom.

Adgang til statsministeren

Selvom Aaja Chemnitz bestemt ikke bifalder Trumps ønske om, at USA skal eje Grønland, har udtalelserne båret noget positivt med sig, siger hun.

Verdenspressen er valfartet til Grønland, og landet er kommet øverst på den politiske dagsorden – særligt i Danmark. Et momentum for de grønlandske politikere.

- Der, hvor jeg mærker det mest, er i relationen til statsministeren. Den er blevet meget tættere og mere fortrolig, vil jeg sige. Og det glæder mig, for det er i sidste ende statsministeren, der beslutter, hvilken politik, der er, siger Aaja Chemnitz.

Aaja Chemnitz oplever, at hun har fået en tættere forbindelse til den danske statsminister, Mette Frederiksen, efter Trump har kastet sin opmærksomhed på Grønland. Her er hun på kram med statsministeren i Folketingssalen. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samtidig har den danske statsminister, Mette Frederiksen, også åbnet op for, at Danmark skal investere mere i Grønland. Og det løfte håber Aaja Chemnitz vil blive synligt til efteråret, når folketingsåret starter igen.

- Men bolden ligger hos os, for vi er nødt til at være superkonkrete på, hvad det er, vi ønsker, og hvor vi er villige til at sige ja til et samarbejde med Danmark, siger hun.