Thomas Thygesen vinder årets Avannaata Qimussersui

Thomas Thygesen fra Saattut blev den første til at krydse målstregen ved dette års Avannaata Qimussersui
Vinderen af dette års Avannaata Qimussersui krydsede målstegen lidt over 13.30. Foto © : Suersaq Møller
16. marts 2024 13:45

Lidt over halv to krydsede Thomas Tygesen målstregen som den første ved Avannaata Qimussersui i Ilulissat.

Han er dermed vinder af det omkring 40 kilometer lange traditionsrige hundeslædevæddeløb.

- I starten havde jeg lidt problemer, men jeg endte med at ligge forrest, siger Thomas Thygesen til KNR’s udsendte reporter, Andreas Poulsen kort efter sin sejr.

Det er tredje gang, Thomas Thygesen vinder. De to andre gange var i 2005 og 2006.

Kuske fra hele landet

I alt dystede 36 kuske fra hele landet. Trods udfordringer for deltagerne fra Saqqaq med at komme frem tidligere på ugen, lykkedes det at få alle verdenshjørner repræsenteret ved dette års løb.

Thomas Thygesen var tæt for fuldt af Henrik Jensen Ilulissat, der blev nummer to. Ilannguaq Berthelsen fra Ilulissat kom ind som nummer tre, mens Kali Lund Mathæussen fra Ilulissat og Jonas Kristensen fra Aasiaat kom ind som nummer fire og fem.