Tasiilarmiut demonstrerer mod nye restriktioner

Hvorfor skal restriktionerne ramme os, når vi ikke har coronasmitte? Dét spørgsmål stiller Aron Kristiansen, der vil demonstrere mod de nye regler.
- Myndighederne må forstå, at de skal droppe restriktioner her. Restriktionerne er unødvendige her, fordi Tasilaq ikke er et coronaområde, siger Aron Kristensen. Foto © : Aron Kristiansen / Privat
27. januar 2022 11:33

Da klokken slog midnat 26. januar, trådte nye coronarestriktioner i kraft i hele landet.

I Tasiilaq og bygderne omkring er der lige nu ingen, der er registreret som aktivt smittede med covid-19. Mere end 90 procent af borgerne er vaccineret to gange, mens borgerne derudover lige nu bliver tilbudt den tredje booster-vaccine.

Til sammenligning er 68 procent af befolkningen i hele Grønland vaccineret to gange.

LÆS OGSÅ Slut med test for indrejse til Grønland og områderestriktioner gøres landsdækkende

Til trods for det, bliver den østgrønlandske by og dens bygder ramt af de nye restriktioner Derfo vil folk i Tasiilaq i dag klokken 14 demonstrere foran kommunen.

- Demonstrationen er på grund af coronarestriktionerne. Det er svært at finde sig i det længere. Vi blev lovet, at der bliver åbnet op for os, når vi er blevet vaccineret, siger 37-årige Aron Kristiansen, der arrangerer demonstrationen til KNR.

Han arbejder til daglig som taxachauffør i byen.

Restriktioner i Grønland - helt kort
 
  • I hele landet skal du vise coronapas på offentlige steder. Det er restauranter, barer, værtshuse, musser, biografer og så videre.  
Du skal have mundbind på, når du 
  • Er i lokaler med offentlig adgang (butikker, kirker, biblioteker, restauranter og så videre).
  • Når de kører i bus og taxa.

 

  • Restauranter, barer og værtshuse må kun lukke halvdelen af det antal gæster ind, som lokalet er godkendt til
     
  • Frem til 1. februar lukker alle steder, hvor der serveres alkohol, klokken 22. 
     
  • Salg af alkohol er midlertidigt lukket frem til 1. eller 9. februar i fire ud af landets fem kommuner.
     
  • Hvis du er over 15 år og uvaccineret, har du ikek adgang til biblioteker, biografer, værtshuse, restauranter og andre steder med offentlig adgang. Det gælder ikke butikker og offentlig transport. Du skal kunen vise et bevis for at være immun for at få adgang. 


Rejser fra Danmark

  • Fra 26. januar skal du ikke længere vise en negativ test ved checkin i Kastrup. Testkravet ved indrejse fra Danmark bliver simpelthen droppet. 

Landslægeembedet bekræfter over for KNR, at mere end 90 procent af borgerne i Tasiilaq og de omkringliigende bygder er vaccineret to gange, og at de lige nu bliver tilbudt det tredje stik. 

- Myndighederne må forstå, at de skal droppe restriktioner her. Restriktionerne er unødvendige her, fordi Tasilaq ikke er et coronaområde, siger Aron Kristensen.

Ukontrolleret smitte i resten af landet 

Det er ikke længere muligt, at PCR-teste alle, og derfor er der heller ikke en retvisende oversigt over, hvor mange der egentlig er smittet i Grønland.

Og der er lige nu stor ukontrolleret smittespredning i størstedelen landet.

Derfor er det et krav, at bære mundbind, hvor der er offentlig adgang, for eksempel i butikker, i busser, i taxi, posthuse, lufthavne, og man skal kunne vise, at man er fuldt vaccineret.

LÆS OGSÅ Borgmestre om alkoholforbud: Vi er i fase tre, og fase fire er dér, alting kollapser

Kan du ikke forstå, at det er nødvendigt med restriktioner med så stor smittespredning i resten af landet?

- Jo, det er forståeligt, men vi er ikke et sted med coronasmitte, og størstedelen af befolkning i Østgrønland er vaccineret.

- Man har lovet os, at der vil være mulighed for at åbne op, når 80 procent af befolkningen er vaccineret. Tallene viser, at over 90 procent af borgerne i Tasiilaq og dets tilhørende bygder er vaccineret , siger Aron Kristiansen til KNR.