- Hvis der ikke var coronavirus, ville jeg allerede have være i flyet på vej mod Grønland for at skrive under på tilladelsen, siger Greg Barnes.

Tanbreez: Nu starter det hårde arbejde

Det glæder Greg Barnes, der er direktør i Tanbreez, at hans selskab har fået udnyttelsestilladelse ved Qaqortoq. Nu skal han lige have armene ned og komme i gang med planlægningen.

Direktøren for Tanbreez, Greg Barnes, glæder sig over udnyttelsestilladelsen for deres mineprojekt ved Killavaat Alannguat i Sydgrønland.

LÆS OGSÅ Udnyttelsestilladelse til Tanbreez: Mangler underskrift

Tilladelsen betyder, at selskabet nu blot mangler at få godkendt en endelig udnyttelses- og nedlukningsplan, før Tanbreez kan begynde at sætte mineanlægget sammen.

Det er først nu, at det hårde arbejde begynder, siger direktøren:

Tanbreez mineprojekt ved Qaqortoq

 

  • En ansøgning om en udnyttelsestilladelse for et område på 18 kvadratkilometer ved Killavaat Alannguat i Sydgrønland ligger klar til at blive underskrevet.
  • Mineselskabet, Tanbreez, skal grave efter et såkaldt eudialyt-mineral.
  • Minen vil blive etableret som et stenbrud med en produktion på 500.000 ton malm om året. 
  • Udnyttelsestilladelsen vil gælde for en periode på 30 år.

Kilde: Naalakkersuisut / Kommune Kujalleq

- Når man får en tilladelse godkendt, så starter det hårde arbejde. Der er finansiering og en helt masse andre ting, og det er normalt. Vi har kun lige fået tilladelsen, som vi frygtede, vi aldrig ville få. Nu skal vi bare lige have armene ned og sætte tingene sammen, siger Greg Barnes.

Selskabet skal nu forsøge at finde investorer, som vil finansiere projektet. Men coronapandemien gør det svært.

- Hvis der ikke var coronavirus, ville jeg allerede have være i flyet på vej mod Grønland for at skrive under på tilladelsen, siger han.

Tænker ikke på fortiden

Selv om han tidligere har været kritisk over for Naalakkersuisut og den lange ventetid, der har været for projektets opstart, er det fortid for Greg Barnes.

Efter otte år med udgifter for 50 millioner australske dollars (cirka 225 millioner danske kroner), er han bare glad for at have fået tilladelsen.  

LÆS OGSÅ Kommune i glæde over mineprojekt: Det vil give mange arbejdspladser

- Jeg vil bare se fremad. Jeg har ikke lyst til at sidde og pege fingre ad, hvorfor det har taget så lang tid.

- Jeg er glad for at fået tilladelsen efter så lang tid, og næste uge vil jeg sikkert sige – nøj, nu skal jeg ikke længere bruge mere tid på det, og at jeg kan gå videre med de mere interessante ting som for eksempel planlægningen af minen, siger direktøren i Tanbreez, Greg Barnes. 

Ingen kemisk anlæg

Selve minen vil ikke have et kemisk anlæg, som ellers var planen. Men anlægget blev droppet undervejs efter lokal modstand.

- Man kan ikke bygge et kemisk anlæg i Grønland. Det er der mange grunde til. For det første - hvis man vil rejse en kemiker til Sydgrønland, og der pludselig bliver tåget eller dårligt vejr, så bliver kemikeren forsinket til arbejdet, siger Greg Barnes.

- Vi har heller ikke lyst til at have noget kemisk affald, især ikke i nærheden af UNESCO’s kulturarvsområde.

Tanbreez vil i stedet transportere malmen til et kemisk anlæg i udlandet.

Hvor Tanbreez vil transportere det hen, ved Greg Barnes ikke endnu.

- Vi har to eller tre muligheder, jeg vil helst ikke komme ind på det endnu. Men det vil nok være til Nordamerika eller til Europa.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt