Tabu om seksuelle overgreb i Qeqertalik: Det er meget alvorligt

Alle kender alle.

Sådan beskrives en omfattende tabukultur, der præger flere lokalsamfund i Kommune Qeqertalik. En kultur, der hindrer seksuelt krænkede børn i at få hjælp, og som formentligt beskytter voksne krænkere mod at blive anmeldt til myndighederne.

Det er et af hovedbudskaberne i en ny rejserapport, der er udarbejdet af børnerettighedsinstitutionen MIO. 

- Det er meget alvorligt. Lige så snart at børn og unge ikke får den beskyttelse, som de har ret til, så skal vi gøre noget, siger Børnetalsmanden i MIO, Aviâja Lynge Egede, til KNR.

På rejsen besøgte Børnetalsmanden forskellige byer og bygder over 29 dage. Rapporten bygger på samtaler med 175 børn, voksne og fagpersoner, som er anonyme.

Frygt for mørketal

Flere personer oplyser uafhængigt af hinanden, at mange voksne selv har været udsat for overgreb. 

I rapporten fortæller en borger blandt andet om seksuelle overgreb på børn og unge, der er begået af personer med høj social status gennem tre generationer. Ingen griber ind, selvom det efter sigende er kendt i lokalmiljøet.

- Alle ved det, men ingen handler. Det (seksuelle overgreb red.) er nærmest blevet normaliseret, fortæller vedkommende til Børnetalsmanden.

MIO har ikke en klar idé om, hvor mange børn der er blevet udsat for krænkelser. Men børnerettighedsinstitutionen frygter, at der er et større mørketal i Qeqertalik på grund af tabukulturen.

Ifølge politiets statistik for 2018 blev der anmeldt 75 tilfælde af seksuelle krænkelser overfor børn under 15 år i hele Grønland.

Forbedringer på vej

Børnetalsmanden udtrykker bekymring på baggrund af de samtaler, hun har haft i Qeqertalik.

Der er brug for et opgør med tabuerne, hvis man vil beskytte børnene. Gør man ikke noget, kan det få slemme konsekvenser i fremtiden.

- Vi kan risikere at miste børnene, og at dette videreføres som en negativ arv i de kommende generationer, siger Aviâja Lynge Egede. 

Myndighedernes behandling af sager om seksuelle krænkelser af børn vækker også kritik. I rapporten beretter flere personer om problemer med inhabilitet hos eksempelvis politiet, mens andre oplever ikke at blive taget alvorligt, når de bringer underretninger.

LÆS OGSÅ MIO's rejserapport: Alvorlige problemer med at beskytte børn mod overgreb i Qeqertalik

Det kan være med til at styrke tabuet i lokalsamfundet ifølge MIO. For hvis man ikke er tryg ved at gå til myndighederne, vil nogen vælge helt at lade være. 

Derfor anbefaler MIO, at Kommune Qeqertalik undersøger, hvor stort mørketallet for seksuelle krænkelser er, og skaber forandringer. Blandt andet ved at klæde ansatte bedre på til at hjælpe børn og ved at forbedre samarbejdet på tværs af kommunens afdelinger. 

Borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA), ser den omtalte tabukultur som en del af et større problem i hele Grønland.

Hun erkender, at kommunen sidder tilbage med ansvaret for den mangelfulde hjælp til ofre for seksuelle overgreb.

- Det er kommunen, der har ansvaret. Sidste år opdagede vi, at der var en sag i en af kommunens byer, som er blevet syltet. Her kunne vi erfare, at en af kommunens medarbejdere har været i vildrede, fordi vedkommende var i tæt relation til et af børnene, siger Ane Hansen.

Ifølge borgmesteren har kommunen nu udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan behandlingen af anmeldelser om seksuel misbrug eller anden misrøgt skal gribes an. Derudover skal ansatte sendes på kurser, så alle har samme viden om, hvordan man yder den bedste hjælp.

Kommune Qeqertalik og MIO har også indgået en samarbejdsaftale om, hvordan kommunen bedre kan efterleve FN’s Børnekonvention.