Sundhedsvæsenet fravælger livsvigtige katastrofeøvelser

Grønlands Politi og Arktisk Kommando ærgrer sig over, at sundhedsvæsenet ikke deltager i træningsøvelser, som skal være med til at redde menneskeliv. Vi mangler ressourcer, lyder svaret fra Sundhedsledelsen.
Arktisk Kommando, Grønlands Politi og brandvæsnet afholder med jævne mellemrum beredskabsøvelser. Mangel på ressourcer gør, at sundhedsvæsenet i flere tilfælde ikke har haft mulighed for at deltage. Foto © : Forsvaret
05. september 2023 08:03

Når de værst tænkelige katastrofer sker, trækker Grønlands beredskab i tøjet for at stoppe ulykken og få situationen under kontrol.

Det kan være en situation, hvor et krydstogtskib er kommet i nød, eller et fly er havareret. Her kan hundredevis af menneskeliv være i fare.

Og tid er en afgørende faktor for, hvor mange der overlever. Derfor holder myndighederne regelmæssigt beredskabsøvelser, som skal sikre, at man er bedst muligt forberedt, når uheldet er ude.

Det siger Michael Hjorth, der er chef for den sektion i Arktisk Kommando, som står for øvelser, uddannelse og træning.

- Det handler om menneskeliv. Mennesker, som er bragt i en situation, hvor de har akut brug for hjælp. Det skal sidde på rygraden hos os, der skal hjælpe, hvordan vi skal agere. Der er ikke tid til at slå op i en bog.

Alligevel svarer sundhedsvæsenet typisk ”nej tak”, når de inviteres til øvelser.

Det fremgår at et svar, som Sundhedsledelsen har givet til KNR.

- Det Grønlandske Sundhedsvæsen har prioriteret, at sundhedspersonalet fokuserer på varetagelse og behandling af patienterne. Baggrunden herfor har været ressourcemangel, er meldingen.

Ifølge Sundhedsledelsen skal der tilføres ekstra ressourcer, hvis de skal prioritere at deltage i øvelserne.

Ærgerligt, at sundhedsvæsenet ikke er med

Mens sundhedsvæsenet ikke har ressourcer til at deltage i de store katastrofeøvelser, så prioriterer Grønlands Politi omvendt øvelserne meget højt. Det giver nemlig medarbejderne vigtig erfaring, som de skal bruge, når de en dag pludselig står i en nødsituation.

- Vi deltager i øvelserne for at teste vores planer og blive klogere på, hvor vi kan forbedre os. Redningsarbejdet og kommunikationen kører bedre, når vi træner sammen på tværs af myndighederne, siger Katrine Sandgreen, der er vicepolitiinspektør ved Grønlands Politi.

Også Michael Hjorth fra Arktisk Kommando mener, at det er vigtigt, at de forskellige myndigheder træner med hinanden. Han peger blandt andet på, at sundhedsmyndighederne har kompetencer, som de øvrige myndigheder ikke har. 

- Når vi laver øvelser med mange tilskadekomne, er vi nødt til at prioritere mellem patienterne. Hvem skal forrest i køen, og hvem kan vente. Den vurdering kan vi ikke lave. Vi er ikke læger. Når sundhedsvæsenet ikke er med, kan vi ikke øve den del, og så vil der opstå usikkerhed. Det er ærgerligt, siger Michael Hjorth.

Sundhedsledelsen: Vi lærer i det daglige

I Sundhedsledelsens svar til KNR skriver de, at der i de seneste år har være flere episoder, hvor beredskabet er blevet aktiveret. Her har man høstet erfaring fra virkeligheden, som vil blive brugt, når en akut katastrofe opstår.

- Såvel Corona-pandemi, strømsvigt og cyberangreb er nogle af de større ting, der de seneste år har givet både træning og læring i beredskab. Alt sammen hændelser, der er håndteret inden for egne ressourcer, skriver Sundhedsledelsen.

Arktisk Kommando og Grønlands Politi vil ikke kritisere sundhedsvæsenets valg om at udestå fra beredskabsøvelserne, men vurderer helt generelt, at det er bedst, hvis man supplerer erfaringerne fra virkeligheden med simulerede øvelser.

- Vi får løbende nye medarbejdere. De nye medarbejdere skal også trænes og uddannes, så de kan få erfaring i at løse en given katastrofe, siger Michael Hjorth.

Også Grønlands Politi peger på, at der løbende er udskiftning i personalet, og derfor går meget erfaring tabt med tiden. Derfor mener politiet, at det er nødvendigt med øvelserne.

- Når katastrofer indtræffer, opstår der kaos. Når vi øver os, minimerer vi perioden, hvor der er kaos. Dermed bliver vi mere effektive i redningsarbejdet. Så vores øvelse og træning kan sikre, at der reddes flere menneskeliv, siger Katrine Sandgreen.

Beredskabskommissionen blev i 2021 samlet, da Nuuk blev udsat for et omfattende strømnedbrud, hvor store dele af byen i timevis var uden el, vand og varme. Foto © : Nukissiorfiit

Det er Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, som har er ansvarlig for, at der eksisterer en beredskabskommission i Grønland.

Ifølge departementet er det dog de enkelte myndigheder, som skal sikre, at der findes en plan for, hvordan man vil håndtere en katastrofesituation.

Sundhedsledelsens direktør, Tina Amondsen, siger til KNR, at der findes lokale katastrofeplaner i sundhedsvæsenet. Om katastrofesituationerne også bliver øvet, har det ikke været muligt at få be- eller afkræftet.