Skoleleder i bygd: - Styrken er ikke at se sit arbejde som noget hårdt eller tungt

I de små byer og bygder skal en lærer kunne mere end at undervise. Men når man kender forældrene godt, bliver samarbejdet på en lille skole også lettere, siger skoleledere på kysten.

- Styrken er at kunne tilpasse sig.

Det siger Julius Jeremiassen, der er skoleleder på Atuarfik Kristian Lundblad i Niaqornaarsuk.

I de sidste dage har vi her på KNR fortalt om mangel på lærere på især kysten, og lærerstuderende, der ikke føler sig parate til at træde ud i virkeligheden i skolerne i de små byer og bygder. De oplever, at de ikke er parate til at håndtere børn med særlige behov, eller at de er klar til at arbejde sammen med forældrene.  

Men der findes skoleledere i bygder, som er meget glade for deres job. 

Så mange lærere mangler i kommunerne 
- Avannaata Kommunia: Mangler 18 lærere 
- Kommune Qeqertalik: Mangler 18 ud af i alt 102 lærere 
- Qeqqata Kommunia: Mangler 14 ud af i alt 181 lærere 
- Kommuneqarfik Sermersooq: Mangler 27 ud af 329 lærere
- Kommune Kujalleq: Mangler 23 ud af 102 lærere 
Der mangler altså: 100 lærere. 

- Jeg har arbejdet i Nuuk, men der havde jeg ikke så meget kendskab til eleverne og deres baggrund. Den største fordel ved at komme til til en bygd er, at jeg kender folks baggrunde. Samarbejdet er også lettere, når jeg kender forældrene godt, siger Julius Jeremiassen fra Niaqornaarsuk. 

Dansk og engelsk 

Barnabas Larsen er leder på skolen i Kangaamiut, og han har også frivilligt valgt at rykke langt væk fra Nuuk: 

- Jeg har valgt at være skoleleder her, fordi jeg vil skabe udvikling og bane vej for, at børnene kan få et job, når de bliver store, siger han. 

LÆS OGSÅ Nu skal vi lytte til hinanden

Julius Jeremiassen er enig. 

- Niveauet på fremmedsprog, altså dansk og engelsk, er lavt i bygderne. Jeg vil gerne dele ud af mine kompetencer på de områder. Det er den primære årsag til mit valg om at arbejde her, siger Julius Jeremiassen. 

Ingen psykolog

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er de samme ressourcer tilgængelige i en bygd som i en storby. Det er for eksempel ikke alle skoler, der har en socialarbejder eller psykolog tilknyttet, og derfor skal en lærer kunne meget mere end at undervise i klassen. 

- Der er udfordringer. Så vi har undersøgt forskellige metoder, som vi ikke er uddannet i, siger skoleleder Barnabas Larsen. 

LÆS OGSÅ Lærerstuderende er nervøse for at komme ud i virkeligheden

Det kender Julius Jeremiassen godt. Alligevel sætter han pris på sit arbejde langt udenfor hovedstaden, og han har endda fundet en livsfilosofi, som han følger:

-  Hvis man er nyuddannet lærer, skal man være god til at tilpasse sig det sted, hvor man bor, uanset om det er i en by eller bygd. Styrken er at kunne tilpasse sig og ikke se sit arbejde som noget hårdt eller tungt. 

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl