Stramme bemandingsregler rammer hjemvendte fiskere

Bopælspligten på to år spænder ben for fiskere, der har opholdt sig uden for Grønland og som vender hjem for at genoptage deres job i fiskeriet.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
06. december 2017 10:32

Det skriver AG, som beretter om fiskeren Vilhelm Joelsen, der i en årrække flyttede til Danmark for at være tæt på sin kræftramte datter.

Efter datterens dødsfald tre år senere, er han i år vendt tilbage til Grønland, men kan ikke få ansættelse som besætningsmedlem trods 20 års erfaring på havet og 12 år som produktionsformand på trawlernes fabrikker.

I stedet arbejder Vilhelm Joelsen på et nødherberg i Nuuk ifølge AG.

Grønlands Erhverv bekræfter over for avisen, at stramme bemandingsregler i flere tilfælde har ramt hjemvendte fiskere.