Straf og fængsel i Grønland

Den historie er taget med i et artikel, som forskeren i kolonialisme, Søren Rud fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skrev i Weekendavisen, i forbindelse med planerne om det første fængsel i Grønland, som efter planerne skal indvies i 2017. Her beskriver han historien bag den lange vej til en moderne kriminallov, hvor den første blev vedtaget af Folketinget i 1954.

Den grønlandske retssystem har været diskuteret siden Danmark fik herredømmet over Grønland. I 1914 forfattede Inspektøren for Nordgrønland, juristen Harald Lindow, et udkast til et nyt straffelov, som blev forelagt for landsrådsmedlemmerne i henholdsvis Nord og Syd Grønland. Forslaget blev modtaget positivt, og efter en række diskussioner og ændringer blev det vedtaget i begge landsråd.

Men forslaget strandede, fordi andre ledende embedsmænd i det koloniale apparat fandt, at Lindows forslag var for moderne til det grønlandske samfund og argumenterer, at grønlændernes retsopfattelse var for snævert i forhold til vestlige lande, og derfor ikke var muligt at etablere et vestligt retssystem i Grønland.

Men da det danske koloniherredømme kom til Grønland, i form af forstanderne, som de kaldes dengang, i starten af 1900 tallet, opfordrede de til en mere generel modernisering af straffemuligheder, herunder indførelse at fængselsstraffe. Og det er netop denne strafmulighed, kvinden fra Qaqortoq.

I 1948 blev en juridisk ekspedition sendt til Grønland med det formål, at komme tæt på en forståelse af den grønlandske retsforståelse. Men de så en meld og vilkårlighed i straffeudmålingen.

Da den grønlandske straffelov blev vedtaget, fulgte ideen om kulturtilpassede foranstaltninger med åbne anstalter, som senere blev til en realitet.