Stenbiderfisker i demonstration: Hvis ikke prisen hæves, stopper jeg med at fiske
- Hvis Royal Greenlad ikke ændrer prisen, så vil jeg ikke fiske efter stenbider længere, siger Vilhelm Egede.
- De bliver i forvejen fisket hurtigt. Jeg håber, at prisen bliver på 40 kroner. Vi har også mange udgifter i Nuuk, for eksempel betaler vi for havnetakst til Sikuki og afgift ved salg til indhandling.
Steffanus Boye er også utilfreds. Og han kommer langvejs fra.
- Jeg kommer fra helt fra Qeqertarsuatsiaat for at deltage i demonstrationen. Jeg deltager, fordi fiskeri er i mit liv, og prisen på stenbider er langt fra nok, siger han.
Uenige om pris
Grunden til, at de to er kommet til Nuuk er, at årets indhandling af stenbiderrogn skulle være skudt i gang 1. april - men stenbidergarnene ligger stadig på land.
Foto: Malik Brøns/KNR
Det gør de, fordi fisker- og fangerorganisationen KNAPK og fiskeproducenten Royal Greenland ikke kan blive enige om kiloprisen.
Prisen er på 22 kroner pr. kilo – men det er for lavt, mener fiskerne.
LÆS OGSÅ Fiskerne demonstrerer mod Royal Greenland: Prisen på stenbider er for lav
- Det vil være dejligt, hvis Royal Greenland vil give en højere pris. 40 kroner vil være ok - før i tiden plejede den at være 40 kroner. Jeg kan huske, at jeg fiskede efter stenbider i Diskobugt i 2000, og dengang fik vi 40 kroner pr kilo, siger Steffanus Boye.
- Jeg ønsker, at prisen minimum skal være på 30 kroner pr kilo. Og jeg håber, at Royal Greenland forstår vores krav. For stenbider er en meget afgørende fisk for os.
Han bliver bakket op af Jokum Jessen. Royal Greenland bør vågne op og tænke på fiskerne, siger Jokum Jessen.
- Vores land er afhængig afhænger af fiskeri.
Forhandlinger er startet igen
Siden 24. marts har forhandlingerne mellem KNAPK og Royal Greenland været strandet. Royal Greenland fastholder kiloprisen på 22 kroner, men den pris er alt for lav, mener KNAPK.
Ifølge KNR's oplysninger var prisen sidste år mellem cirka 21 og 24 kroner pr. kilo.
Foto: Malik Brøns/KNR
Men en opblødning kan være på vej nu. For forhandlingerne mellem de to er startet igen. Det siger direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth.
- I går aftes blev vi enige om, at forhandlingerne genoptages. Og det bekræftede vi også skriftligt i morges, siger han.
Royal Greenland vil ikke at forholde sig til fiskernes krav gennem medierne, men:
- Vi håber, at fiskeriet kan begynde snarest muligt. Vi er klar, siger Jens K. Lyberth.
LÆS OGSÅ Strid om pris på det lyserøde guld: Årets stenbiderfiskeri er endnu ikke gået i gang
Dermed ønsker selskabet heller ikke at oplyse, hvordan det forholder sig til fiskerne krav om en kilopris, der er væsentligt højrere end 22 kroner.
Men der er en grund til, at Royal Greenland er forsigtig, siger Masaana Egede, der er koncernkommunikationschef i Royal Greenland.
- Risikoen ved at sætte en forkert pris eller en for høj pris kan være, at vi kan risikere at ophobe rogn på lagrene. Dermed skal vi fiske mindre i den følgende sæson. Hvad der er på vores lagre nu, kan jeg ikke udtale mig om, fordi det er et konkurrencepræget marked, siger han til KNR.
Fra venstre: Vittus Qujaukitsoq, direktør i KNAPK. Nikkulaat Jeremiassen, formand for KNAPK og Aslak Jensen, der er næstformand. Foto: Malik Brøns/KNR