Steen Lynge: Fyring af 30 er ansvarligt

Politikerne kan ikke blande sig i Air Greenlands fyringer af 30 medarbejdere.
Skrevet af Sandra Meinecke
09. september 2014 08:36

Air Greenland handler ansvarligt som arbejdsgiver, og det kan politikerne ikke blande sig i, siger Steen Lynge om flyselskabets fyring af 30 medarbejdere.

Der gik flere dage fra fyringerne fandt sted, til Naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur, Steen Lynge, ønskede at udtale sig til KNR, om den usikre transportsituation i Sydgrønland.

Mandag blev tavsheden brudt, da Steen Lynge alligevel valgte at forholde sig til en direkte kritik fra Aqqaluaq B. Egede om sin tavshed.

LÆS OGSÅ Aqqaluaq B. Egede efterlyser Nalaakersuisoq for trafik

Her påpegede oppositionsmedlemmet, at Naalakkersuisut burde skamme sig over ikke at have været imødekommende overfor bekymrede borgere, som er afhængigede af både transportmulighederne, men også arbejdspladserne.

Til sit forsvar forklarede Steen Lynge, at årsagen til den hidtidige tavshed skyldes, at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

LÆS OGSÅ VIDEO Steen Lynge over arbejde til en del af de fyrede

Steen Lynge tilføjede, at der er et møde med netop Air Greenland på vej, og at det relevante udvalg i Inatsisartut vil blive informeret under hele forløbet.  

- Det udvalg, der skal tage stilling i denne sag, er Inatsisartuts finans- og skatteudvalg. Og det er derfor det udvalg, der i følge forretningsorden skal orienteres, siger Steen Lynge og understreger:

- Forhandlingerne tager udgangspunkt i rammen på de lidt over 120 millioner kroner, der er sat af Inatsisartut.