Mittarfeqarfiit Stadig problemer i Kangerlussuaq

Mittarfeqarfiit arbejder stadig på at løse problemet med deres radioudstyr i Kangerlussuaq. Indtil det er bragt i orden, vil der være begrænsning på flyafgangene til og fra Kangerlussuaq.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Karsten Sommer
28. september 2018 18:48

Derfor ændrer Air Greenland foreløbigt deres trafikprogram til og med mandag, oplyser Mittarfeqarfiit i en pressemeddelelse her til eftermiddag.

Air Greenlands kundeservicechef, Helle Pedersen, forklarer ”der er en begrænsninger på flyafgange til og fra Kangerlussuaq.

- Det betyder, at vi må udstrække vores flyprogram over hele dagen for at puslespillet går op. Vi er allerede i gang med at tilrette vores flyprogram til og med mandag. Men det betyder, at flere af vores passagerer beklageligvis vil opleve gener med udsættelse af deres flyafgange.

De berørte passagerer vil modtage ændringer enten på sms eller mail.