Sproglov koster penge

Blandt andre Grønlands Arbejdsgiverforening er imod de foreslåede ændringer i sprogloven, som Naalakkersuisut er kommet med. De går ud på, at alle skilte, annoncer og reklamer skal være på grønlandsk fremover. Fra såvel myndigheder, offentlige som private virksomheder.

GA mener, at det vil være så omkostningstungt for især landets små virksomheder, at det vil skade konkurrencen.

Og det anerkender Naalakkersuisut, men:

- Alligevel synes vi i Naalakkersuisut, at det er meget vigtigt, at vi tager hensyn til de grønlandsksprogede, siger naalakkersuisoq for kultur, Mimi Karlsen.

Departementet for Kultur anfører da også selv i sine bemærkninger til lovforslaget, at:

"Det kan forventes, at ændringsforslaget vil øge kunde- og forbrugerpriserne på varer og tjenester, der udbydes af en betydelig gruppe mindre virksomheder over hele landet, og dermed stigende leveomkostninger for landets borgere".

Er naalakkersuisoq for kultur, Mimi Karlsen, trods det sikker på, at hun rent faktisk taler borgernes sag?

- Jeg synes det stadig er vigtigt, at vi er åbne for, at alle borgere så vidt muligt har mulighed for at være med i alle mulige henseender, især når det gælder skriftligt materiale. Og det hensyn må vi tage meget mere højde for, siger Mimi Karlsen.

Så du mener, det er rimeligt nok, at det vil give højere leveomkostninger for borgerne?

- Jeg synes ikke, vi kun skal se på det på den måde. Vi skal også se på, hvad det vil gøre for befolkningen, at de får skriftlige henvendelser på deres eget sprog, lyder Mimi Karlsens svar.

Det var Inatsisartut-medlem for Siumut, Malik Berthelsen, som i 2010 stillede forslag om at Naalakkersuisut skulle udarbejde et nyt lovforslag, hvor de skærpede sprogkrav til virksomhederne indgår. Og han har ikke meget til overs for modargumentet om at lovændringen vil belaste virksomhederne økonomisk:

- I stedet for at det er os, der skal tilpasse os udefrakommende firmaer, bør vi vende det om og lade udenlandske selskaber tilpasse sig vort land og vort folk. Når ønsket om større brug af af det grønlandske sprog bliver luftet, undrer det mig, at det bliver anset for et stort og næsten umuligt problem at løse, siger Malik Berthelsen.

I lovforslaget fremgår det, at virksomhederne skal kunne idømmes bødestraf, hvis de ikke overholder de nye bestemmelser i sprogloven.

Lovforslaget er til høring indtil den 13. marts. Det ventes at blive vedtaget på Inatsisartuts forårssamling med IA's, Siumuts og Atassuts stemmer.