Sommerhalvåret er højsæson for ulykker og SAR-operationer
Det er sommer, sneen er smeltet og flere bevæger sig dybere ind i fjordene og ud på længere vandretur. Det betyder, at antallet af ulykker i naturen stiger.
Ifølge Carl Sværd, der er politikommissær ved Grønlands Politi, er det på land typisk på de længere og berømte vandreruter, at folk kommer galt afsted:
- Ligesom Arctic Circle Trail mellem Kangerlussuaq og Sisimiut – på den strækning stiger antallet, der har brug for hjælp i sommerperioden, siger han.
Også bådulykker holder politiet og SAR-redderne beskæftiget om sommeren.
- Vi har desværre haft en del ulykker. Bland andet folk der måske sejler, når de er for trætte, siger Carl Sværd.
Antallet af SAR-operationer, dødsulykker og folk der savnes varierer fra år til år, pointerer politikommissæren.
I 2023 blev 122 nødstedte personer reddet af SAR-tjenesten. Det viser en opgørelse fra Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Grønlands Politi foretog det år 85 SAR-eftersøgninger. Ifølge deres årsstatistik drejede det sig om 60 til søs og 25 til lands.
Ifølge Carl Sværd er de typiske årsager til de redningsaktioner, som Grønlands Politi foretager, alt fra, at man har glemt at tjekke vejrudsigten, til at man sejler i spirituspåvirket tilstand.
- Og at der er for lidt sikkerhedsudstyr, tilføjer han.
Skyldes dårlig sikkerhed
Ulykker sker året rundt, pointerer Carl Sværd. Men typen af ulykker er i høj grad sæsonbestemt.
Storisen fastklemmer bådene, i hundeslædesæsonen er der hundeslædekuske, der ikke kommer hjem fra fangst, og i rensdyrjagtsæsonen er der flere jagtrelaterede ulykker til lands, forklarer han.
Fælles for de fleste ulykker er som sagt, at forberedelsen og sikkerheden typisk ikke er i orden.
- Alt for mange SAR-operationer til vands, bliver startet, fordi der er manglende sikkerhedsudstyr om bord. Eller manglende kendskab til de materialer, og det udstyr, der er på det fartøj, man sejler med, siger han.
Det samme gælder, når folk tager ud at vandre, pointerer politikommissæren og tilføjer, at en del SAR-operationer også bliver igangsat, fordi man ikke har orienteret familie og pårørende om, hvor man vandrer hen.
- Og på den måde opstarter nogle SAR-operationer, som ikke nødvendigvis var behøvet. Måske man ikke havde fortalt, at man var én dag forsinket, fordi man ikke havde fanget det, man gerne ville fange, siger Carl Sværd.
Vi kan stadig blive bedre
Carl Sværd oplever, at folk her i landet med tiden er blevet bedre til det med sikkerheden, når man skal sejle, på jagt eller ud at vandre.
- Men vi er stadigvæk alt for langt væk fra det optimale, siger han.
- Det optimale ville være, hvis alle har kommunikations- og navigationsudstyret i orden, før man begiver sig til søs eller til lands. Og at man planlægger og tjekker vejrudsigter, før man tager afsted.
En VHF-radio og eventuelt en Iridium-satellittelefon eller andet moderne satellitudstyr bør alle have, siger Carl Sværd.
- Hvis man kommer i en nødsituation, kan man hele tiden kontakte og få hjælp hurtigere.
Politikommissær medgiver, at ulykker sagtens kan ske, selvom man har forberedt sig grundigt. Men:
- Chancen for at overleve er større, hvis man har sikkerhedsudstyret i orden, siger han.
