Grønlands Erhverv: Skrot forslaget om Ilanngaassivik

Betalingssystemet Ilanngaassivik vil måske sikre, at borgernes gæld til det offentlige bliver betalt, men så vil borgerne ikke have penge til at betale deres private kreditorer. Derfor bør forslaget skrottes, lyder det fra Grønlands Erhverv.
Skrevet af Malik Brøns
05. august 2019 07:43

Et lovforslag om betalingssystemet Ilanngaassivik har for nyligt været sendt i høring af Naalakkersuisut, og arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv er stærkt utilfredse med forslaget.

Ifølge Grønlands Erhverv bliver private kreditorer sat allerbagerst i køen, når der skal inddrives gæld fra borgere her i landet.

Systemet vil bruge borgerens penge til at betale regninger fra det offentlige, før pågældende kan betale de private kreditorer. Ifølge GE vil det kun efterlade ”brødkrummer” til de private kreditorer.

LÆS OGSÅ Vores gæld runder snart en milliard kroner

Konsulent i GE Lars Krogsgaard-Jensen kalder Ilanngaassivik for et formynderisk system, og han er bekymret på virksomhedernes vegne:

- Som jeg ser det, så er der i visse tilfælde en risiko for, at vores medlemmer ikke får deres penge, fordi dem har det offentlige stjålet, siger Lars Krogsgaard-Jensen.

Hæmmer økonomisk opsving

Fra forslaget

  • Borgere med gæld får ikke mulighed for at fravælge at betale en regning fra det offentlige. Borgerens mulighed for at bestemme over sin indkomst til andre formål reduceres, men forslaget lægger op til at borgeren får et rådighedsbeløb, som der ikke må opkræves regninger af. 

  • Forslaget vil medføre, at borgernes indkomst udbetales via Ilanngaassivik og offentlige regninger og gæld trækkes af borgerens løn. Forslaget kan dermed indirekte føre til, at borgernes mulighed for at betale andre kreditorer forringes.

  • Betalingssystemet skal udelukkende inddrive borgernes gæld til det offentlige. Private virksomheders tilgodehavende hos borgerne, som for eksempel mobilabonnement, forsikring og banklån vil ikke blive opkrævet gennem Ilanngaassivik. Det gælder også udgifter til private lejeboliger.

Kilde: Selvstyret

Grønlands Erhverv mener ligefrem, at Ilanngaassivik kan få en negativ effekt på landets økonomi på længere sigt, hvis det resulterer i, at virksomheder ikke får de penge, de har til gode hos borgerne:

- Så siger det sig selv, at så hæmmer det virksomhedens mulighed for både drift og investeringer. Og hvis det er tilfældet, så vil man jo på lang sigt, hvis det her rammer alle private kreditorer, jo hæmme det økonomiske opsving.

Grønlands Erhvervs beder derfor Naalakkersuisut om at kigge mod syd i stedet, hvor Kommune Kujalleq har haft succes med at inddrive borgernes gæld ved at indføre en gældsrådgivning.

Den rådgivning bør udbredes til resten af landet, og på denne måde søge at forbedre betalingsevnen og viljen hos de enkelte borgere, der har behov for hjælp.

Bank er bekymret

Også Grønlandsbanken udtrykker i sit høringssvar bekymring for de private kreditorer. Banken henviser blandt andet til, at jollefiskernes væsentligste aktiv er indtægterne fra deres løbende indhandling. 

- Gøres der indgreb på fiskernes pengestrømme vil det også blive væsentligt mindre attraktivt at låne penge til eksempelvis jollefiskerne, skriver Grønlandsbanken i sit høringssvar.

LÆS OGSÅ SIK støtter ikke nyt betalingssystem

Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) har tidligere oplyst til Sermitsiaq.ag, at Naalakkersuisut i august vil tage stilling til, hvorvidt forslaget om Ilanngaassivik skal fremsættes på efterårssamlingen.