Gæld til det offentlige: Vores gæld runder snart en milliard kroner

Har du gæld til det offentlige? Hvis det er tilfældet, vil betalingssystemet Ilanngaassivik måske snart begynde at trække penge fra din løn for at betale dine ubetalte regninger.
29. juli 2019 05:54

Samfundets gæld til det offentlige løber næsten op på én milliard kroner, og i gennemsnittet skylder hver borger næsten 18.000 kroner til det offentlige.

Den ubetingede største gældspost er det såkaldte underholdsbidrag, hvor det offentlige har lidt under 400 millioner kroner til gode hos borgerne.

Hvad er Ilanngaassivik

  • Hvis du har gæld til det offentlige, vil det være obligatorisk at din lønindkomst og andre indkomster først går gennem betalingssystemet Ilanngaassivik.
  • Arbejdsgivere skal derfor begynde at udbetale lønnen gennem Ilanngaassivik. For offentlige ydelser vil alle udbetalinger også gå igennem Ilanngaassivik. Det inkluderer f. eks. arbejdsmarkedsydelser, uddannelsesstøtte og alderspension.
  • Lovforslaget lægger op til, at du altid får en del af din indkomst udbetalt, så man har et såkaldt rådighedsbeløb.
  • Hvis du har mindre end 4.000 kroner til rådighed om måneden, og for par der har mindre end 6.000 kroner samlet, så vil Ilanngaassivik ikke trække fra din indkomst.
  • Er man enlig og har et hjemmeboende barn under 18 år vil rådighedsbeløbet forhøjes til 5.600 kroner, har man to eller flere hjemmeboende børn vil beløbet stige til 7.200 kroner.
  • For par eller ægtefæller med et hjemmeboende barn, vil rådighedsbeløbet være på 7.200 kroner, og har man to eller flere hjemmeboende børn vil det stige til 9.200 kroner.  
  • For handicappede, vil det være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning, om man kan få rådighedsbeløbet forhøjet.

Kilde: Naalakkersuisut

For at forhindre at borgernes gæld vokser yderligere, arbejder Naalakkersuisut videre på et forslag fra 2017 om et betalingssystem kaldet Ilanngaassivik.

Hvis Ilanngaassivik bliver godkendt i sin nuværende form, vil borgere med gæld til det offentlige skulle regne med, at de først kan få rådighed over deres indkomst, når skatter og gæld er trukket fra indkomsten.

Den væsentligste ændring i det nye forslag er, at det kun er borgere med gæld til det offentlige, som skal omfattes af systemet. I forslaget fra 2017 blev der lagt op til, at alle borgere skulle være underlagt betalingssystemet, hvilket blandt andet vakte kritik fra Demokraterne.

Over halvdelen af befolkningen har en sag

Der er rigeligt for at gå igang med, da omkring 30.000 borgere her i landet er registreret i mindst én restancesag hos det offentlige.

Systemet har for nyligt været sendt i høring af Naalakkersuisut, men det er endnu ikke blevet besluttet, om forslaget skal med på Inatsisartuts efterårssamling.Det oplyser naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq til avisen Sermitsiaq.

 

 Prioriteringen af regninger som vil blive trukket gennem Ilanngaassivik:

  • Husleje eller leje af kollegieværelse.
  • El-, vand- og varmeregning.
  • Dagsinstitutionsplads.
  • Erhvervsfangerlicens.
  • Renovationsregning.
  • Underholds- og børnebidrag.
  • Tilbagebetaling af studielån.
  • Betalinger vedr. kommunale ydelser.
  • Øvrige krav på skatter og afgifter.

Kilde: Naalakkersuit.

 

LÆS OGSÅ Ny inddrivelsesordning træder i kraft 1. januar 2018

 

Betalingssystemet skal udelukkende inddrive borgernes gæld til det offentlige. Private virksomheders tilgodehavende hos borgerne, som for eksempel mobilabonnement, forsikring og banklån vil ikke blive opkrævet gennem Ilanngaassivik. Det gælder også udgifter til private lejeboliger.

Ilanngaassivik vil tjene omkring 30 millioner kroner årligt

I lovforslaget henviser Naalakkersuisut til, at et lignende betalingssystem er kendt fra Færøerne, hvor man i flere år med succes med systemet. Naalakkersuisut har regnet ud, at forslaget samlet set vil medføre en bedring af de offentlige finanser på ca. 30 millioner kroner årligt.

Naalakkersuisut lægger op til, at Skatteforvaltningen afgør, om man skal omfattes af betalingssystemet. Det kan forvaltningen bestemme, hvis man har en restance til det offentlige og har haft mindst tre restancesager inden for de seneste fem år.

Borgerne får dog mulighed for at komme med indsigelse mod skatteforvaltningens beslutning.

Det forventes, at Ilanngaassivik systemet kan sættes i gang fra starten af 2021,