Skoleleder i Tasiilaq: Massivt behov for lærere går ud over undervisningen
I dag er en tredjedel af de 62 lærere på Tasiilami Alivarpi timelærere. Det vil sige, at en tredjedel ikke har taget en læreruddannelse, og så er der yderligere en tredjedel, der er fra Danmark.
I alt mangler der 22 uddannede lærere på skolen.
- Når der er så massivt et lærerbehov, så går det ud over undervisningen, siger Jørn Holbech, der er leder på skolen.
Han har været ansat på skolen ad to omgange – fra 2006 til 2014. I sommeren 2020 kom han tilbage.
- Men det er ikke nyt. Vi har altid haft en del timelærere på skolen. Men i de seneste år er antallet af grønlandske ansøgere i den grad faldet, så både elever og lærere udfordret af, at vi mangler uddannede lærere.
Frirejser og hjælp til husleje
Det er ikke kun på skolen i Tasiilaq, at der er mangler lærere. I Sermiligaaq og Isertoq er problemet også kæmpestort.
Kommuneqarfik Sermersooq har lavet et særligt tilbud for lærerne i Østgrønland med en frirejse hvert år, og hvis de har arbejdet tre år i træk, får de en udbetaling. Kommunen hjælper også med husleje, hvis en lærer vælger at bosætte sig i en bygd – men det har bare ikke hjulpet.
LÆS OGSÅ Tasiilami Alivarpi mangler 22 uddannede lærere: Far er bekymret
- Men vi får altid opsigelser. Det er fordi, at Østgrønland er afsidesliggende og svært at komme til med familien, sagde Riikki Grønvold, der er fagchef for skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq til KNR i tirsdags.
Og manglen på uddannede lærere bekymrer Aron Jonathansen, der har tre børn på Tasiilami Alivarpi.
- Hvis der bliver ved med at mangle så mange uddannede lærere, må vi da også forvente, at folkeskoleeleverne lærer mindre. Og det kan vi som forældre slet ikke acceptere, sagde han til KNR i onsdags.
Timelærere er pressede
Skoleleder Jørn Holbech forstår godt Aron Jonathansen.
- Ja, jeg kan sagtens forstå ham. Der er jo ingen alternativer i Tasiilaq. Skolen er absolut den vigtigste kulturbærende institution i et samfund. Og hvis den ikke fungerer og giver de tilbud, som loven kræver, så kan det være svært at tro på, at ens børn kan komme godt videre.
Hvordan mærker elever og lærere manglen på uddannet arbejdskraft?
- Der er et stort fravær både blandt lærere og elever. Og der er elever, der pjækker. Det er svært at nå at få taget hånd om alle de problemer, når man mangler lærere.
LÆS OGSÅ Lærermangel i Østgrønland: I Isertoq er alle lærere uuddannede
- Men det er også i forhold til kvaliteten af undervisningen. Dertil kommer, at skolen tilbyder specialundervisning, rådgivning og vejledning, og opgavebyrden bliver større på de få, der har en uddannelse. Men timelærerne bliver også pressede, siger Jørn Holbech.
- Det er klart, at der er stor forskel på, om man har gået fire år på lærerseminariet eller om man kun har en 10. klasse.
Siumut vil indkalde Inatsisartut-udvalg
Så hvad kan gøres, hvis den tilsyneladende gordiske knude skal løses?
Skolen har selv stykket et minikursus sammen på 15 timer til timelærerne, hvor de blandt andet har lært at lave årsplaner. Men Jørn Holbech erkender blankt, at der er brug for mere. Og han glæder sig over en idé, som skolebestyrelsen i Ittoqqortoormiit fik for nogle år siden: Den fik skaffet en decentral læreruddannelse til bygden.
Den kan man tage, selv om man bor udenfor Nuuk. Man er tilknyttet den almindelige læreruddannelse på Ilisimatusarfik, og man skal være ansat som timelærer på en skole og have adgang til stabilt internet.
- En uddannelse, som er lokal, vil være guld værd, siger Jørn Holbech.
Foto: KNR
- Vi skal satse på de lærere, der er her og bliver her. De lærere, der kommer fra Danmark, er her i en periode. Hvis man kan løfte de lokale timelærere, der er her og ikke vil rejse, hvis de kan udvikles og kvaliteten, af deres undervisning hæves, så er det guld værd. Så behøver den far ikke at være så bekymret.
Doris J. Jensen (Siumut) er næstformand i Inatsisartus uddannelsesudvalg. Hun vil nu indkalde det "for at drøfte emnet og med henblik på at bidrage til en løsning".
- Vi er helt på det rene med, at det er kommunerne der står for driften af folkeskolerne og ansættelsen af lærerne. Dog gælder Selvstyrets ansvarsforpligtigelse som en kontrolinstans på området, ligesom vi har forpligtigelser i forhold til FN vedrørende børnenes ret til skolegang. Såfremt de folkevalgte i kommunerne ikke kan leve op til deres forpligtelser, må vi træde til fra centralt hold, siger hun.
