Lærermangel i Østgrønland: I Isertoq er alle lærere uuddannede

På Tasiilami Alivarpi har en tredjedel af lærerne ingen læreruddannelse. Og en tredjedel af dem kommer fra Danmark. 
- Vi så en løsning, hvor en uddannet lærer var med online på fjernundervisning, når en timelærer underviste. Men internettet i Østgrønland er alt for langsomt til fjernundervisning, siger fagchef for skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, Riikki Grønvold. Foto © : Merete Lindstrøm, KNR
29. marts 2022 05:40

En tredjedel af lærerne i Tasiilaq er danskere og timelærere. Det vil sige, at en tredjedel af lærerne ikke er uddannede lærere.

I den anden ende af kommunen - i Nuuk - mangler der ingen lærere. Der er faktisk overskud af dem. 

Kommuneqarfik Sermersooq har lavet et særligt tilbud for lærerne i Østgrønland, fordi problemet med lærermangel har været stort lang tid. Det har bare ikke hjulpet - der mangler stadig lærere. 

Lærerne i Østgrønland har en frirejse hvert år, og hvis de har arbejdet tre år træk, får de også en særlig udbetaling fra kommunen. Og ikke nok med det:

- Hvis de vælger at være lærere i bygder, så bidrager kommunen også til husleje, siger fagchef for skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, Riikki Grønvold.

- Men vi får altid opsigelser. Det er fordi, at Østgrønland er afsidesliggende og svært at komme til med familien.

Den største skole i området omkring Tasiilaq er Tasiilami Alivarpi har 62 lærer i alt. En tredjedel af dem er uuddannede timelærere. Og en tredjedel af dem kommer fra Danmark. 

Sermiligaaq har otte medarbejdere, og kun én af dem er uddannet på seminariet. I Isertoq er der ingen der er uddannede undervisere - men der er to timelærere.

For at forebygge mangel på lærere lavede kommunen en plan om fjernundervisning, men ifølge Riikki Grønvold gik det heller ikke: 

- Vi så en løsning, hvor en uddannet lærer var med online på fjernundervisning, når en timelærer underviste. Men internettet i Østgrønland er alt for langsomt til fjernundervisning. Men vi håber, at vi kan begynde undervise fra lang afstand.

Politikerne bør indblandes

Fagchefen tilføjer, at en løsning kunne være at indføre rejsende lærere fra vest til – Østgrønland.

Men det er kun muligt hvis de mange stillinger ikke bliver ansøgt eller besat. Ansøgningsfristen på lærerstillingerne i Østgrønland er den 4. april. Og hvis antallet af lærer ikke stiger, så vil den forslået løsning om rejsende lærere altså blive forlagt for politikerne. 

- Vi ved godt, at der er mange lærere i Nuuk, der ikke har lærerjob. Spørgsmålet er, om det kun er politikerne, der kan sørge for at skaffe lærere til Østgrønland, eller om der er andre muligheder for at få lokket flere dertil.

Ittoqqortoormiit har succes

Før i tiden har der været samme problem i Ittoqqortoormiit. Men problemet er blevet løst i det senere år. Og det var skolebestyrelsen, der fik en idé. 

- Skolebestyrelsen skaffede en decentral læreruddannelse til Ittoqqortoormiit. Så var der nogle, der tog den uddannelse, og i dag mangler der ingen lærere i Ittoqortoormiit, siger Riikki Grønvold.

Den decentrale læreruddannelse kan man tage, selv om man bor udenfor Nuuk. Man er tilknyttet den almindelige læreruddannelse på Ilisimatusarfik, og man skal være ansat som timelærer på en skole og have adgang til stabilt internet.