Siumutforslag: Hvordan får vi mere undervisning på grønlandsk
Til efterårssamlingen i Inatsisartut foreslår Siumuts Doris J. Jensen, at Naalakkersuisut får undersøgt, hvordan det sikres, at 80 procent af alle undervisere kan undervise på grønlandsk om ti år.
Det gælder på tværs af alle uddannelsesinstitutioner lige fra folkeskolen til Ilisimatusarfik.
LÆS OGSÅ Siumut-mål: Alle skal tale grønlandsk i selvstyreejede virksomheder i 2025
- Det er stadig alt for mange, som forlader folkeskolen uden en afgangseksamen, og der er alt for mange, der ikke går videre i uddannelsessystemet. Det er der mange forklaringer på, men en er, at rigtig mange har sprogbarriere med dansk og engelsk, siger hun til KNR.
Forslaget er altså et forsøg på at løse det problem, og samtidig sikre en bredere uddannelsespalet for rent grønlandsksprogede.
Vi har stadig brug for udenlandske undervisere
Doris J. Jensen understreger, at forslaget ikke handler om at skubbe undervisere, som ikke kan tale grønlandsk, ud af uddannelsessystemet.
- Vi har stadig brug for lærere, der taler andre sprog, fordi vi lever i en international verden, og det bringer viden og inspiration med lærere udefra, men derfor mangler vi stadig flere grønlandskprogede lærere, siger hun.
LÆS OGSÅ Ny leder for Oqaasileriffik: Det grønlandske sprog er udfordret
Doris J. Jensen mener, at det er realistisk, at 80 procent af alle undervisere lige fra folkeskolen, til erhvervsuddannelser, GUX og universitet kan undervise på grønlandsk i 2031.
Det handler for hende om at være åben for de konklusioner, som undersøgelsen vil bringe, hvis Inatsisartut vedtager det. Det handler også om at bruge de grønlandsktalende nu.
Skal tilbyde sprogkurser til lærerene
Hun vil hyre universitetsuddannede grønlandsktalende personer til at undervise i folkeskolen, eller efteruddanne grønlandsktalende faglærte, til at kunne undervise på erhvervsskolerne.
- Mit forslag er, at Naalakekrsuisut pålægges at udarbejde undersøgelsen, og jeg regner med, at den vil komme med flere løsningstiltag som disse, men også at ikke grønlandsksprogede lærere, skal gives mulighed for at tilegne sig grønlandsk, så de kan undervise på sproget i fremtiden, siger hun.
I selve beslutningsforslaget skriver Doris J. Jensen, at der et hendes forventning, at der inden for de næste ti år bliver udviklet digitale løsninger, som kan hjælpe med at oversætte undervisningsmateriale på dansk og engelsk til grønlandsk.
Det er Siumuts forventning, at forslaget vil koste omkring 500.000 kroner at undersøge.