Siumut vil klarlægge ansvaret for boligsagen i Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq har fået et stort smæk over fingrene af Selvstyret.
Selvstyrets Tilsynsråd har nemlig kigget på kommunens måde at finansiere nye boliger på i Nuuk. Helt præcist 416 boliger. Rådet vurderer, at kommunen har handlet i strid med reglerne og skal stoppe med dens omstridte boligpraksis i hovedstaden.
Boligsagen kort
- Boligsagen handler om, at Kommuneqarfik Sermersooq siden 2015 har skaffet 416 lejeboliger i Nuuk ud fra en bestemt praksis.
- De 416 lejemål er nemlig et resultat af, at kommunen har indgået erhvervslejeaftaler med private bygherrer.
- Men kommunen har via sit boligselskab Iserit lejet boligerne ud til en leje, der ikke matcher udgifterne til erhvervslejeaftalerne. Og det har årligt kostet kommunekassen millioner.
- Ordningen har kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i år og koster kommunen 27 millioner til næste år.
- Tilsynsrådet har nu slået fast, at den praksis er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.
Men oppositionspartiet i kommunalbestyrelsen, Siumut, vil gerne have det fulde billede af sagen frem, da der blev stemt nye ansigter ind ved kommunalvalget i april.
Partiet ønsker, at boligsagen skal tages op på et åbent ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde.
- Tilsynsrådets afgørelse sammen med sagens akter bør fremlægges for den nyvalgte kommunalbestyrelse, så den kan træffe en beslutning om, hvor ansvaret for denne alvorlige sag skal lægges, skriver Siumut.
Et flertal i kommunalbestyrelsen vil dog kun snakke om sagen på et lukket møde tirsdag.
Siumut lægger afstand til at bruge flere penge til boligpraksis
Indtil videre har den tidligere borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), taget ansvar.
Hun var nemlig borgmester, da kommunen begyndte at bruge den boligpraksis, der sikrede den flere boliger - men som også var en stor byrde for kommunekassen.
- Jeg ønsker ikke at løbe fra det ansvar, men kan kun understrege, at den administration, der foregik, havde ét og kun ét formål: At sikre flest mulig adgang til en brugbar bolig i en periode med et voldsomt underskud af boliger og stadig flere borgere, skrev Asii Chemnitz Narup i forbindelse med sagen.
Kort sagt så har kommunen indgået langtidskontrakter på mellem 10 og 15 år med private bygherrer. De private bygherrer byggede boliger, som de så lejede videre til kommunen.
LÆS OGSÅ Tidligere borgmester i Sermersooq tager kritik om boligsag alvorligt
Kommunen fremlejede så boligerne gennem kommunens eget boligselskab Iserit A/S.
Men kommunens udgifter til lejeaftalerne med de private bygherrer er større, end indtægterne fra beboernes husleje. Det betyder, at kommunen ved hver af lejekontrakterne skal dække et underskud.
Den form for praksis startede i 2015, og kommunen har siden da brugt flere og flere penge til det.
For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i år og næste år. Kommunen skal desuden bruge omkring 11 millioner kroner mere til ordningen til næste år, hvilket altså vil koste i alt 28 millioner kroner i 2022.
Ifølge kommunen har den stoppet med den såkaldte boligpraksis, men er altså bundet på de langtidskontrakter med de private bygherrer.
