Siriuspatruljen kan være næste skridt for Aima Jensen
Aima Jensen sidder i S-toget fra Måløv til København, og i baggrunden kan man høre dørene bippe, inden de lukker. At interviewet foregår, mens hun er på vej fra A til B, er karakteristisk for Aima Jensen, der efter eget udsagn altid er på farten, selvom hun officielt bor i Sisimiut.
I vinter modtog Aima Jensen for anden gang et opkald fra et castingbureau, som tilbød hende at deltage i programmet “Slædepatruljen”, hvor 12 deltagere skal gennemføre mange af de samme øvelser som dem, der har en drøm om blive en del af Siriuspatruljen.
Første gang, casteren ringede, var Aima Jensen forhindret grundet et forløb på sin pilotuddannelse, og anden gang var hun et særdeles mørkt sted i sit liv.
- Min ekskæreste og jeg var lige gået fra hinanden, og jeg var langt nede, trænede slet ikke, var i en lidt deprimeret tilstand. Så jeg var sådan “åh nej, jeg er slet ikke i form til det.”
Siriusdrøm knust af løbetest
Men Aima Jensen ville gerne deltage, så hun satte sig for at træne op til de hårde fysiske udfordringer på under to måneder. Og selv om motivationen var knap, fik hun alligevel slæbt sig selv i fitnesscenter op til flere gange om dagen.
- Jeg kom faktisk i god form i forhold til, hvor kort tid jeg havde til at træne op. Men da jeg så mødte holdet, var jeg slet ikke i nærheden af de andre – altså, de var jo atleter.
Faktisk forsøgte Aima Jensen sig for et årti siden med optagelsesprøven til Siriuspatruljen. Styrketesten strøg hun igennem, men løbetesten sendte hende hjem. Men i “Slædepatruljen” er der heller ikke skruet ned for de fysiske udfordringer.
- Meget af det, man kommer igennem i forskolen til Sirius på et halvt år, er presset sammen på fem uger. Så det er meget intenst, det vi går igennem i programmet.
Der har været enkelte grønlændere med i Siriuspatruljen, men patruljen har et klart overtal af danskere. Aima Jensen synes, det er ærgerligt, og hun valgte blandt andet at medvirke i “Slædepatruljen” for at bevise, at grønlændere også sagtens kan deltage.
- Siriuspatruljen har været en livslang drøm, hvor jeg måske nok har måttet erkende, at det ikke blev til noget. Men efter det her program, så tænkte jeg, at det fandme kunne være fedt at forsøge igen. Nu er det 10 år siden, jeg sidst prøvede, og jeg er et helt andet sted i mit liv.
På de 10 år har Aima Jensen ikke spildt tiden. Hun har arbejdet på plejehjem, været ambulancefører, stewardesse, erhvervsdykker og marinekonstabel i Søværnet, og for tre år siden kom helikoptercertifikatet i hus.
En mandsdomineret verden
Som HOIST-operatør har Aima Jensen fløjet redningshelikopter over hele Grønland. I Søværnet beundrede hun ofte helikopteren Seahawk og tænkte, hvor spændende det kunne være selv at flyve den.
Aima Jensen var den eneste kvinde ombord, og hendes officer mente ikke, hun var kvalificeret til Søværnets Dykkerkursus grundet sit køn.
- Jeg arbejder i en mandsdomineret verden, og jeg har altid fået at vide, at det og det kan jeg ikke, fordi jeg er kvinde. Men det er der ingen mand, som skal komme og fortælle mig, for kvinder kan lige så meget som mænd.
Dykkerkurset bestod hun, men Aima Jensen har betvivlet sit værd siden barnsben, da familien flyttede til Aalborg. Det var en stor omvæltning for en 10-årig, som var vokset op i Narsaq og Qaqortoq.
- Jeg var meget langsom til at lære nogle ting, men det var ikke, fordi jeg var dum, jeg havde bare en længere indlæring end de andre børn, for det at tale dansk var noget nyt for mig.
Aima Jensen følte sig anderledes i folkeskolen i Aalborg, men drømte om at blive dyrlæge. Men det skulle hun heller ikke sige for højt, for så begyndte mobberiet.
- Jeg fik altid at vide, at jeg ikke kunne blive dyrlæge, for det var jeg for dum til. De sagde alle sammen, at jeg bare var en dum grønlænder. Og jeg troede på det i mange år.
Offer eller fighter?
En udfordrende barndom har sat sine spor, men Aima Jensen mener, at man selv har et ansvar for at vende modgang til medgang.
- Når man bliver ældre, er det jo en selv, som skal tage ansvar for livet. Enten kan man være et offer for de ting, man har været igennem, og ellers kan man vælge at være en fighter.
Aima Jensen har aldrig kunnet sidde stille på skolebænken, men hun har hele sit 33-årige liv udfordret sig selv på andre måder. Så selvom arbejdstitler som erhvervsdykker og helikopterpilot er mere actionpacked end det gennemsnitlige kontorjob, handler det ikke om at udsætte sig selv for fare.
- For eksempel at bungeejumpe, det ville jeg aldrig nogensinde gøre. Jeg vil gerne føle mig sikker i de ting, jeg laver. Jeg er ikke en adrenalinjunkie, men jeg kan godt lide at udfordre mig selv.
Særligt helikoptercertifikatet krævede blod, sved og tårer, og Aima Jensen tvivlede på, at hun ville gennemføre.
- Det var enormt svært. Jeg kunne ikke flyve mere end en halv time ad gangen, for hver gang var jeg helt spændt i kroppen og øm i flere dage.
Den mentale styrke
Fightergenet har hun taget med sig fra barndommen, og i “Slædepatruljen” var hun langt fra den mest fysisk stærke deltager, men hendes mentalitet hjalp hende igennem blandt andet at sidde flere minutter ad gangen i et iskar eller rappelle ned ad en stejl klippe i Island.
- Det hele handler om dit mindset. Pludselig er der nogle ting, du ikke er forberedt på, men det handler om at være omstillingsparat og vende situationerne til noget positivt. Det kan være, man ikke har meget mad og vand, men så må man få det bedste ud af det, man har.
Om et par dage vender Aima Jensen retur til Kangerlussuaq, hvor SAR-helikopteren venter. Og muligvis modtager Siriuspatruljen en ny ansøgning, for der kan ske meget på 10 år.
