Sidste rubiner hjemvendt

Nu skulle sagen om rubinerne der blev fjernet fra Aappaluttoq være afsluttet.
Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
26. oktober 2017 12:37

Det sidste læs rubiner, der blev sendt til Canada under efterforskningen ved Aappaluttoq, er nu tilbage på grønlandsk jord.

I midten af august kunne Råstofdepartementet berette, at rubinerne var hjemvendt. Der var dog kun tale om de mest forarbejdede rubiner, der var sendt med fly.

LÆS OGSÅ Rubiner er vendt hjem fra Canada

Men samtidig blev også de mere rå rubiner og bjergmateriale sendt afsted med container. Det er dem der nu er ankommet og dermed skulle alle de grønlandske rubiner være tilbage i landet.

Rubinerne blev sendt til Canada for at blive analyseret i forbindelse med opstarten af mineprojektet, da der ikke var det nødvendige udstyr til at gennemføre analyserne her i landet.

LÆS OGSÅ Fra konkursbo til rubiner

Rubinerne og råmaterialet skal nu indgå i produktionen sammen med de øvrige rubiner, som er udvundet fra området.

Foto © : Naalakkersuisut
Den sidste sending bjergartsmateriale fra Canada, som er ankommet til Nuuk. Foto: Naalakkersuisut

 

Foto © : Naalakkersuisut
Bjergartsmateriale som er kommet tilbage til Grønland. Foto: Naalakkersuisut