Sermersooq vil investere i bygderne

Der er lagt op til, at Kommuneqarfik Sermersooqs skal investere i kommunens bygder over de kommende år.
Foto © : Destination East Greenland/Visit Greenland
Skrevet af Jonas Fievé
13. november 2015 06:00

I budgettet for næste år er der afsat en million kroner til analysearbejdet, og det øges i 2017 og 2018 til 5 millioner kroner, som skal bruges til at forbedre forholdene i bygderne.   

Aftalen er kommet i stand efter, at de fire bygdebestyrelsesformænd før førstebehandlingen af budgettet var inviteret til budgetseminar i Nuuk, hvor de havde en række ønsker til anlægsinvesteringer med.

LÆS OGSÅ Sermersooq har økonomien på plads

Eksempelvis har Isertoq fået en halv million kroner i budgettet til en grundig renovering af lærerboligen, da de har haft svært ved at tiltrække nye skolelærere, da lærerne ikke vil bo i den nuværende lærerbolig.

Desuden er der også afsat penge til en renovering af Servicehuset og en fodboldbane i Kulusuk.