Selvstyret åbner op for seismiske undersøgelser i sårbart område

Verdensnaturfonden kritiserer, at Selvstyret overvejer at tillade seismiske undersøgelser i Grønlandshavet.
Foto © : Michael Ransburg/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
04. marts 2016 05:08

Det er dog langt fra første gang, at man tillader seismiske undersøgelser, men Verdensnaturfonden undre sig over, at man denne gang bevæger sig længere nordpå end ved tidligere undersøgelser.

Det er selskabet TGS NOPAC, der til sommer ønsker at lave seismiske undersøgelser i den sydlige del af Nordøstvandet og i Dove Bugt syd for Danmarkshavn.

Læs også Seismiske undersøgelser skader havpattedyr

Verdensnaturfonden er uforstående over for, at Selvstyret ikke har afvist seismiske undersøgelser i dette område, men derimod valgt at sende det i offentlig høring.

- At starte olieindustri i et så særligt sårbart og afsidesliggende område er utroligt risikabelt, og en eventuel olieforurening vil kunne medføre langsigtede og endda uoprettelige skader på natur og dyreliv, skriver Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.