Se billederne: Protest mod krigen i Gaza
Sort, rød, hvid og grønne flag, omkring 100 mennesker i alle aldre og høje kampråb.
Det er hvad, der møder folk i Nuuk onsdag eftermiddag, hvis de går ned af Tuapannguit mod Inatsisartut.
Der er nemlig demonstration mod krigen i Gaza. Det er en gruppe kulturaktører, som med sloganet ”Inuit for Palestine” forsøger at råbe politikerne op.
- Det vil vise, at vi fra Grønlands side tør at sige, når noget er forkert, siger Nina Kreutzman Jørgensen, som er medarrangør.
Hun mener, at Grønland har et ansvar for ikke at være stille omkring krigen og dens massive konsekvenser for det palæstinensiske folk.
Gruppen bag demonstrationen har skrevet et brev til formanden for naalakkersuisut omkring demonstrationen, og de håber på at blive hørt.
- Vi håber, at han vil komme ud og anerkende det. Og vi håber, at han kræver våbenhvile, siger hun.
Manden, de prøver at råbe op, formanden for naalakkersusiut Múte B. Egede, er selv dukket op til demonstrationen. Han går bagest i gruppen bag demonstranterne.
Foran Inatsisartut bliver gruppen mødt af naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, formanden for naalakkersuiust, Múte B. Egede, og formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, Pipaluk Lynge.
Demonstrationen sker på dagen, hvor FN netop er udkommet med en rapport, der konkluderer, at Israel og Hamas har begået forbrydelser mod menneskeheden.
I rapporten har FN verificeret 2141 drab på palæstinensiske børn i Gazastriben i 2023.
FN har yderligere verificeret, at 43 israelske børn blev dræbt i Israel og på Vestbredden 7. oktober, hvor Hamas-bevægelsen angreb og tilfangetog Israelske civile.