Sara Olsvig trækker sig fra formandsposten i Inuit Ataqatigiit

Sara Olsvig trækker sig fra posten som formand for Inuit Ataqatigiit. Det fortæller hun på et pressemøde.
Foto © : KNR
29. oktober 2018 12:58

Det blev til fire år på formandsposten i Inuit Ataqatigiit for Sara Olsvig. Den fremtrædende politiker for landets næststørste valgte i dag at forlade sin post som formand, fortalte hun på et pressemøde klokken 13.00 mandag.

- Jeg trækker mig dags dato fra formandsposten i Inuit Ataqatigiit, siger Sara Olsvig på pressemødet, flankeret at Aqqaluaq B. Egede og Múte Bourup Egede.

Til Sermitsiaq.AG forklarer Sara Olsvig i et længere interview, at hendes farvel til partiledelsen skyldes det politiske klima mellem partierne.

Og det bliver et fuldstændigt farvel til politik, fortæller Sara Olsvig.

- Jeg vil meddele formandskabet, at jeg trækker mig fra Inatsisartut med virkning fra 5. november, siger hun på pressemødet.

Sara Olsvig vil fortsætte som menigt medlem af partiet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sara Olsvig Unippoq 29.10.2018

 

Hvem der kommer til at efterfølge Sara Olsvig på posten er endnu uvist. Sara Olsvig anbefaler dog, at partiet holder landsmøde lige efter efterårssamlingen.

Indtil da vil den politiske næstformand, Aqqaluaq B. Egede og den organisatoriske næstformand, Múte Bourup Egede stå for ledelsen af partiet, mens Sara Olsvig vil stå på sidelinjen og hjælpe til med at forberede det ekstraordinære landsmøde.

Múte Bourup Egede understreger, at partiet historisk har haft en kollektiv ledelse.

Foto © : KNR