Samråd gav ingen afklaring om søkort
Det oplyste den danske klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Chr. Lilleholt, i går under et samråd i Folketingets Grønlandsudvalg.
Dermed gentog han, hvad han også har meddelt naalakkersuisoq for bl. a. infrastruktur, Erik Jensen, under et møde i Nuuk i august.
LÆS OGSÅ Åbent samråd i Folketinget om søkort
Ifølge en aftale fra 2009 skulle Geodatastyrelsen i Danmark have leveret 73 digitale søkort over Sydvestgrønland inden udgangen af i år. Men på grund af opsigelser blandt styrelsens ansatte er leveringen blevet stærkt forsinket.
Indtil videre er 32 af de 73 bestilte søkort kun afleveret.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut og regeringen indgår tynd trøsteaftale
På samrådet opfordrede medlem af Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, dog til, at selve søopmålingen i Grønland, som danner baggrund for produktionen af søkort, bliver opprioriteret.
Et forslag, som den danske minister er parat til at undersøge muligheden for, lød meldingen.
Ifølge en aftale mellem Danmark og Grønland vil man først til næste år fastsætte et nyt tidspunkt for, hvornår de resterende søkort kan afleveres.
LÆS OGSÅ Minister skal forklare søkort-skandale
LÆS OGSÅ Søkort bliver først speedet op i 2020