Rusland og Nordnorge holder fast i venskab
KIRKENES: Norge og Rusland er historisk gode venner. Så langt tilbage moderne historiebøger beretter har de to nationer aldrig været i krig trods forskellige forsvarsalliancer.
Forholdet er særligt godt i området Finmarken i Nordnorge og Kolahalvøen i det nordvestlige Rusland, som grænser op mod hinanden. Forholdet har dels besejlet af det fælles myndighedssekretariat Barents-sekretariatet, stor fælles samhandel, venskaber og familie på tværs af grænsen og indrettet med en linje på 30 kilometer på begge sider af grænsen, hvor befolkningen frit kan rejse uden krav om visum.
Trods den norske regerings støtte til EU's sanktioner mod Rusland, holder man her fast i samarbejdet på tværs af grænsen, fortæller borgmester i den norske Sør-Varanger Kommune, Cecilie Hansen, til KNR:
- For os, der bor her i området, kommer den (den politiske situation, red.) jo ganske nær. Vi har valgt at fortsætte det regionale og lokale samarbejde som før. Og det tror jeg, vi er nødt til at gøre. Vi kan ikke forholde os til den storpolitik, som raser over hovedet på os.
Svækket rubel påvirker markeder
Men området er alligevel plaget af krisen med udspring i Ukraine.
Siden EU i juli 2014 indførte økonomiske sanktioner mod Rusland, er den russiske valuta, rulben, dalet i kurs. Det har indflydelse på samhandlen mellem europæere og russere, og i den norske by Kirkenes, 10 kilometer fra grænsen til Rusland, er handlen flere steder dalet med 30 procent.
Samtidig er den lave rubel-kurs attraktiv for nordmændende, der kan købe billigt ind på den anden side af grænsen. Med den aktuelle lave oliepris kan nordmænd fx tanke benzin i Rusland til en tredjedel af benzinprisen i Norge.
Fortvivlet over norsk regering
Selv om myndighederne på begge sider af den norsk-russiske grænse fortsætter samarbejdet, skaber den storpolitiske situation dog også fortvivlelse.
Især har en tale af den norske udenrigsminister Børge Brende på en nylig, politisk konference i Kirkenes vakte opsigt. Her understregede han kritikken af Ruslands fremfærd i Ukraine, bl.a. foran den russiske guvernør i byen Murmansk, Marina Kovtun, som straks forsvarede den russiske regering fra talerstolen.
Og det har fået borgmester i Kirkenes til at udtrykke, at den norske regering mangler at forklare, hvordan man i området præcis bør forholde sig til sanktionerne:
- Det er vigtigt for os at vide konsekvenserne. Findes der en plan for udviklingn? Hvordan ser fremtidsbilledet ud? Det er vigtigt for os her at vide. Samtidig får vi dog også respekt for vores måde (i regionen, red.) at optræde på, for det mellemfolkelige demokrati bliver nødt til at leve i det her område, siger Cecilie Hansen til KNR.
