Royal Arctic Line-medarbejder er smittet med coronavirus

Medarbejderen er i Danmark. Hverken skib eller medarbejder har været i Grønland.
Ifølge vicedirektøren var de allerede på forkant med deres retningslinjer, der lyder, at de landbaserede medarbejdere ikke må komme på skibet, og besætningen på skibet må heller ikke komme i kontakt med RAL’s terminal-medarbejdere.  Foto © : Connie Fontain, KNR
30. marts 2020 12:07

En medarbejder hos Royal Arctic Line er smittet med coronavirus.

Medarbejderen befinder sig i Aalborg, hvor vedkommende afmønstrede et skib. 

Skibet har ifølge RAL slet ikke været i Grønland. 

Både skibet og resten af besætningen er også i Danmark, og ifølge vicedirektøren i RAL, Aviâja Lyberth Lennert, vil der blive foretage prøver fra resten af besætningen i dag. 

Hun kan dog ikke oplyse hvor mange, der skal tages prøver fra.

Hele besætningen er bedt om at blive på skibet. 

LÆS OGSÅ Ingen nye smittede i Grønland

Ifølge vicedirektøren er der heller ingen grund til at frygte, at RAL’s medarbejdere i terminalen i Aalborg kan have været udsat for smitte. 

Selskabet samarbejder med Landslægeembedet og sundhedsmyndighederne i Danmark om, hvordan situationen skal håndteres. 

Ifølge vicedirektøren var de allerede på forkant med deres retningslinjer, der lyder, at de landbaserede medarbejdere ikke må komme på skibet, og besætningen på skibet må heller ikke komme i kontakt med RAL’s terminal-medarbejdere. 

Aviâja Lyberth Lennert forsikrer, at skibsfragt imellem Danmark og Grønland ikke vil blive berørt. 

- Forsyningen til Grønland vil ikke blive ramt, og det forventer vi heller ikke, at den bliver.