Risiko for coronasmitte: Sarfaq Ittuk tager ikke passagerer med

To besætningsmedlemmer er konstateret smittet og flere udviser symptomer. Arctic Umiaq Line ser sig nødsaget til at lukke Sarfaq Ittuk for passagerer.
Sarfaq Ituuk ikke tager passagerer med mod Nuuk, når det er anløbet til Qaqortoq klokken 16 fredag. Foto © : Mads Pihl/Visit Greenland
Skrevet af Ivik Kristiansen
07. januar 2022 15:16

Sarfaq Ittuk tager ikke flere passagerer ombord i sejlsæsonens sidste tur mod Nuuk.

Det skriver Arctic Umiaq Line i en pressemeddelelse.

To besætningsmedlemmer er konstateret smittet med corona ved quick test. Og selvom der ikke er påvist smitte hos den øvrige besætning, så er der flere, der har symptomer.

Berørte passagerer bedes tage kontakte til Arctic Umiaq Line, for refundering af deres billetter til på info@aul.gl.

Berørte passagerer der ikke er fastboende i de pågældende byer, bedes tage kontakte til følgende: Beredskab Kommune Kujalleq tlf.: 64 53 12, Sermersooq Kommune mobil nr. 54 54 56.

Derfor ser rederiet sig nødsaget til ikke at tage flere passagerer ombord for sæsonens sidste sejltur mod Nuuk.

LÆS OGSÅ Landslæge: - En stor del af Grønland vil blive smittet i den kommende tid

Det betyder, at skibet ikke tager passagerer med i turen mod hovedstaden, når det er anløbet til Qaqortoq klokken 16 fredag. Sarfak Ittuk skulle efter planen klargøres til vedligehold i Danmark, efter det er anløbet til Nuuk på søndag.

- Det er meget beklageligt at vi nu står i denne situation, men med den nuværende situation blandt besætningen, finder vi det ikke forsvarligt at tage passagerer med ombord på skibet, siger direktør for Arctic Umiaq Line, Aviâja Lyberth Lennert.

Der bliver set på hvorledes passagerer til Arsuk kan bringes sikkert frem, da der ikke er andre transportmuligheder for passagerer til og fra Arsuk, skriver rederiet.