Rigsmøde havde makrelkrig på menuen
Makrelkrigen med Island og Færøerne på den ene side og EU og Norge på den anden, brød ud i 2010, da de to nordatlantiske lande hævede deres makrelkvoter uden først at have fået grønt lys fra EU.
Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist nærer nu forhåbning om, at Danmark på trods af sit medlemsskab i EU, kan finde fælles ståsted med sine rigsfæller.
- Det, vi har diskuteret indbyrdes, er om det er muligt for de tre rigsdele at danne os en fælles holdning i denne sag. Sådan så både sanktionerne mod Færøerne bliver undgået, men også så Grønland kan få rettigheder til at fiske makrel i egne farvande, siger Kuupik Kleist til Radioavisen.
Klimaforandringerne har nemlig også ført makreller med sig til grønlandske farvande, og det har bragt Grønland ind i makrelkrigen. Grønland ønsker ligesom Island og Færøerne at få lov til at fiske makreller.
- Det er jo nogle udviklinger, der sker på baggrund af klimaforandringerne. Og når fiskene befinder sig i vores farvande, mener vi, at vi skal have rettigheder til at fiske dem. Så de næste dages diskussion imellem os bliver om, hvorvidt vi er i stand til at danne en fælles holdning i makrelsagen, lyder det fra Kuupik Kleist.
Men Grønland har indtil videre ikke fået nogen hjælp fået fra sine rigsfæller til at etablere sig som ny makrelnation. Tværtimod har grønlandske selskaber for nyligt mødt stor modstand fra såvel Island, Færøerne og Danmark, når man har villet leje trawlere eller indhandle makreller.
De europæiske fiskeriministre mødes i dag i London for at indgå i en afgørende forhandlingsrunde om makrelstridighederne. EU er klar til at vedtage sanktioner mod Færøerne og Grønland.
