Rekordmange smittede på Færøerne

Landslæge Lars Fodgaard Møller oplyser til færøske medier, at smitten har bredt sig særligt blandt børn og unge. En supersprederbegivenhed var et stort stævne, hvor unge fra hele landet var samlet.
Smitteudbruddet har fået landsstyret til at indføre lokale restriktioner. Foto © : Anton Gundersen Lihn
27. oktober 2021 11:19

Der er rekordmange smittede med covid-19 på Færøerne.

Det skriver det færøske nyhedsbureau.

I den seneste tid er smitten eksploderet og 23. oktober var der 89 smittede på et døgn og den 24. oktober noteres 78 nysmittede.

Det er de højeste antal smittede på enkelte dage, som er fundet på Færøerne.

Den 24. oktober var der tilsammen 290 smittede på Færøerne, og aldrig har der været så mange smittede på en gang.

Smitteudbruddet har fået landsstyret til at indføre lokale restriktioner.

– Sundhedsmyndighederne har hele tiden fulgt situationen, og nu vurderer vi, at det er nødvendigt at handle i nogle områder, hvor smitten breder sig, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen til det færøske nyhedsbureau.

LÆS OGSÅ Smittetallet på Færøerne er det højeste i et år

De høje smittetal forekommer især i det nordøstlige område.

En skole i Klaksvík, Færøernes næststørste by, må begrænse undervisningen i en uge. Kun børn op til tredje klasse må komme i skole, mens de andre vil få fjernundervisning.

Gymnasiet i nordøstområdet lukker for fremmøde, og eleverne vil også få fjernundervisning.

Landslæge Lars Fodgaard Møller oplyser til færøske medier, at smitten har bredt sig særligt blandt børn og unge. En supersprederbegivenhed var et stort stævne, hvor unge fra hele landet var samlet.

I over et år var det et krav, at alle som kom til Færøerne skulle testet ved grænsen. Det krav ophørte den 1. september, og lige siden har smitten være stigende.

70 procent af Færøernes befolkningen har fået to vaccinestik, mens 73 procent har fået et stik.

To personer er døde med covid-19 siden epidemien startede.