Rekordmange bjergbestigere nåede toppen af Everest i 2018

Et rekordstort antal bjergbestigere nåede op på toppen af Mount Everest i 2018, oplyser talsmænd for myndighederne i Nepal.
Foto © : shrimpo1967 (original post at Flickr: Bhutan Card 02 085)(https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)
Skrevet af Ritzau
22. august 2018 09:19

I alt 807 nåede verdens tag, der ligger i 8848-meters højde.

Dermed er det tidligere rekordtal på 655 fra 2013 blevet overgået.

To nepalesiske sherpaer - en mand og en kvinde - slog deres egne rekorder ved at have foretaget flest bestigninger af verdens højeste bjerg.

LÆS OGSÅ Forbudt at bestige Mount Everest alene

Manden nåede toppen den 22. gang, mens kvinden nåede toppen for 9. gang.

Indien og USA sender flest klatrere til Nepal. I denne sæson kom 51 indiske statsborgere og 49 amerikanere.

Fem bjergbestigere omkom på bjerget - deriblandt en erfaren sherpa, som blev slået ned i en gletsjerspalte af en redningshelikopter.

I alt har omkring 5000 personer igennem årene klaret bestigningen af Everest.

/ritzau/AFP