MYSTERIET PÅ PITUFFIK: Rejseholdet bliver kaldt til Pituffik
SOMMERSERIE - AFSNIT 3:
Når man sidder med alle politiets akter i sagen om Jytte Refsgaards forsvinding på Pituffik i 1977, er stakken af dokumenter på højde med en halvlitersflaske.
Langt størstedelen rummer vidneudsagt fra flere hundrede afhørte personer, både danskere og amerikanere, som bor på den amerikanske base i juli og august 1977.
Bag de fleste afhøringer står den danske politiinspektør og leder af den danske énmandsstation på Pituffik, Lau Friis.
Og det er Lau Friis, der efter fem døgns eftersøgning må sande, at han og chefen for USAF Police på basen, kaptajn R. Peawy, står uden ét eneste klart spor af Jytte Refsgaard.
Derfor anmoder Lau Friis over for sin chef, politimester J. R. Karlsson i Nuuk, om assistance. Anmodningen kan dog ikke ske direkte, men må igennem de amerikanske myndigheder på USA’s daværende militærbase i Kangerlussuaq. Den 25. juli sender Lau Friis således med hjælp fra USAF et telegram til politigården i Nuuk.
LÆS OGSÅ Kvinden der forsvandt
Og dagen efter, 26. juli 1977, begærer politimester Karlsson så om assistance fra Rigspolitiets Rejsehold. En besked, der når frem til København dagen, efter 27. juli 1977, på grund af tidsforskellen til Danmark.
Piller talt op
Imens blev der gjort status over Jytte Refsgaards værelse og ejendele i barak 106.
Barakken er kun beboet af kvinder, ansat hos selskabet ITT. Og med hjælp fra to amerikanske kvinder i samme barak, heriblandt hendes nabo, bliver det konstateret, at der mangler ’et par ensfarvede, brune polyester benklæder med groft mønster’ og ’en blå træningsdragt og blålig sko’ - magen til det tøj, Jytte Refsgaard sidst bliver set i om aftenen 21. juli.
Sådan blev historien til
På en facebookside for nuværende og tidligere ansatte på Pituffik blev Jytte Refsgaards forsvinden en dag bragt op af en tidligere ansat.
Opslaget fik mange reaktioner, hvoraf flere tidligere ansatte på basen spurgte sig selv og andre, hvad der mon skete med Jytte Refsgaard.
KNR valgte på den baggrund at undersøge sagen nærmere.
Historien om Jytte Refsgaards forsvinden tager udgangspunkt i dansk politis rapport om sagen, som KNR har haft adgang til.
KNR har også talt med tidligere ansatte på Pituffik, som kendte Jytte Refsgaard eller blot var på basen, da hun forsvandt.
De er i serien ikke nævnt ved navn, men navnene er redaktionen bekendt.
KNR har også haft kontakt til Jytte Refsgaards pårørende, som ikke har ønsket at medvirke til historien.
Vaskeriet på Pituffik, Base Laundry, oplyser, at der i udleveringsafdelingen ikke er tøj fra den savnede.
På værelset finder man også Jyttes dagbog, som helt konkret er en kalender i perioden januar til 25. juni 1977. Men den afslører intet.
I en rapport 29. august står om lommebogen: "Intet af interesse for sagen".
Også medicinbeholdningen på værelset bliver undersøgt. Det sker samtidig med, at Rigspolitiets Rejsehold i Danmark afhører Jytte Refsgaards læge på Frederiksberg i København, som har haft Jytte som patient siden 1970.
Inden afrejse har Jytte Refsgaard fået udleveret store mængder medicin fra Kgl. Hof Apotek i København. Det sker ud fra en recept, hvor hendes læge 11. marts 1977 ordinerer i alt 1.000 tabletter til Jytte: 10 x 100 styks Mysolin og 5 x 200 styks Phenoytoini – begge præparater mod epileptiske anfald.
Apotekets etikette på pilleglassene anviser, at Jytte dagligt skal tage tre tabletter af hver slags. Samme dosis har hendes læge anbefalet.
Hvis Jytte fulgte anvisningen og tog det korrekte antal tabletter fra den dag, hun får medicinen udleveret, til dagen, hun bliver meldt savnet, skulle der være mindst 50 tabletter tilbage af begge præparater, skriver politiet i rapporten. Men så mange tabletter finder politiet ikke.
Den lægefaglige vurdering er, at mellem 50 og 100 tabletter af hvert præparat alene vil være en dødelig overdosis. Og det får politiet til at skrive i rapporten, at det ”kunne indicere, at Jytte har absenteret sig” – altså begået selvmord.
Der er bare et stort mén: Jyttes krop er ikke fundet.
Rejsehold ankommer
I politiets resumé af sagen står, at første afrejsemulighed for Rejseholdet er 1. august via Kangerlussuaq.
Hvis Rejseholdet ankommer 1. august, er det tidligst 11 dage efter, Jytte Refsgaard bliver meldt savnet.
I dag kan personer tæt på episoden fra dengang ikke huske, præcis hvornår holdet ankommer Og det er ikke noteret i Rejseholdets resumé.
Men ifølge KNR’s oplysninger bliver der ikke chartret et fly til at sende politiassistance til basen. I stedet kommer Rejseholdet med en af de to rutinemæssige afgange: SAS, der ankommer hver 14. dage direkte fra København eller med amerikansk fly, der flyver ugentligt fra Kangerlussuaq.
Rejseholdet består af verdens nok mindste hold: to personer. Den ene, kriminalassistent Flemming Frank, har tidligere været politiinspektør på Pituffik i fire år og bliver udpeget til sagen netop på grund af kendskabet til området. Med ham er kriminalassistent William Howe.
LÆS OGSÅ Forsvundne Jytte var epileptiker og vild med bowling
Efter deres ankomst bliver der iværksat yderligere efterlysninger og eftersøgninger. Selv om det efterhånden er temmelig usandsynligt at finde Jytte Refsgaard i live, er det stadig yderst vigtigt at finde hendes krop.
To personer forlader Pituffik
Over basens radio og TV opfordrer politiinspektør Lau Friis derfor til, at alle, der kender Jytte eller blot ved, hvem hun er, skal henvende sig. Men ikke én eneste henvender sig frivilligt.
En del af den nu udvidede, danske efterforskning går også med at gå flere afhøringer igennem. Blandt andet beder Rejseholdet om at få tjekket straffeattesterne på de afhørte, herunder 59 danskere.
Resultatet for de danske afhørte lyder, at kun én er tidligere dømt i en næsten 40 år gammel sag om underslæb.
Én person når dog ikke at blive afhørt på basen: Kenn Zakamy, der er Jyttes nærmeste leder og anmelderen bag hendes forsvinden. Han forlader basen for at rejste til Alaska ’kort tid efter’. Det er ikke præcist noteret hvornår.
Lau Friis og Rejseholdet anmoder om en afhøring af ham gennem det amerikanske luftvåbens afdeling for specialefterforskning, ISO, i Anchorage, Alaska. Afhøringen står dansk politi således ikke for.
Men udfaldet af afhøringen må have været uinteressant. I hvert fald står der i resuméet af hele efterforskningen om Jytte Refsgaards forsvinden om Zakamy: ’’tegner ikke til at være indblandet’’.
Også en anden mand forlader Pituffik, mens politiet stadig er på bar bund.
29. juli 1977 noterer politiet på Pituffik, at en amerikansk statsborger ansat hos ITT omgående skal rejse hjem "for good". Manden har tidligere været ansat for ITT i Asien, men blev erklæret psykisk syg og derfor sendt hjem. Alligevel har han fået arbejde på Pituffik siden maj 1977. Men ansættelsen er en 'misforståelse', står der i politiets dokumenter.
Mangel på frivillige til eftersøgning
Chancerne for at finde Jytte Refsgaard i live bliver, som juli bliver til august, mindre og mindre.
Men både af hensyn til pårørende og for at kunne opklare sagen er der behov for at fortsætte. I løbet af slut-juli og august overflyver Lau Friis sammen med bl.a. sin kone og KGH's mand i Dundas, Jens Zonglersen, det amerikanske forsvarsområde flere gange og indkalder til flere eftersøgninger.
Lørdag 20. august klokken 14.00 - næsten en måned efter, Jytte sidst blev set - bliver en ny eftersøgning planlagt. Dansk politi anmoder chefen for Pituffik, base commander C. Thompson, om støtte til, at så mange medarbejdere som muligt bliver frigivet til at hjælpe.
Politiet har behov for 350 frivillige til at danne en kæde og gå gennem området fra selve basen i retning mod Nordbjerget. Men undersøgelsen bliver afblæst samme dag klokken 14.30, da kun 70 personer møder op.
Meldingen fra base commandoren lyder, at der alligevel ikke er mulighed for at frigøre personale på en arbejdsdag som lørdag – slet ikke midt i skibssæsonen.
På et møde en uge senere oplyser base commander Thompson desuden, at cheferne for de to store selskaber på basen, DAC og FSI/ITT samt den danske forbindelsesofficer, ikke så nogen mening i at fortsætte eftersøgningen. Den "burde være foretaget en måned tidligere", havde de påpeget.
Rejseholdet: Samarbejdsproblemer med ansatte
Men Rejseholdet fastholder over for C. Thompsen, at det er politiets opgave at bjerge savnede – død eller levende.
I Rejseholdets resumé skriver kriminalassistent Flemming Frank således, at:
”der ikke fra personalet på Thule Air Base har været overvældende hjælp at hente, og disse har ikke henvendt sig til politiet af egen vilje, men er afhørt gennem den opsøgende virksomhed, som det har været nødvendigt at praktisere her.”
Endnu en eftersøgning bliver aftalt søndag 4. september klokken 13.30 efter kirke. Her opfordrer Lau Friis igen over basens radio og tv folk til at møde op.
Men vinteren lurer om hjørnet. Og på dagen bliver der varslet polarstorm med ringe sigtbarhed og snefygning. Eftersøgningen bliver derfor aflyst inden kirke klokken 8.45.
Som et sidste forsøg aftaler Rejseholdet med Lau Friis, at der weekenden efter skal forsøges at samle nok frivillige til en eftersøgning – hvis vejr og frivillige vil.
Der bliver dog aldrig flere officielle forsøg på at finde Jytte Refsgaard.
