Mysteriet på Pituffik: Kvinden der forsvandt
Egentlig skulle 27-årige Jytte Refsgaard bare arbejde en sæson på Pituffik og se, om det var noget for hende. Og – hvis det fungerede, og der var arbejde nok – måske blive længere. Men den unge dansker nåede efter alt at dømme aldrig at opleve en hel sommer i Arktis.
Jytte Refsgaards tid på USA’s militærbase i Nordgrønland blev sørgelig kort. Men fortællingen om hvordan hun forsvandt - og hvorfor – er et mysterium med mange blinde ender.
KNR fortæller over flere afsnit historien om Jytte Refsgaards forsvinding på Pituffik i sommeren 1977.
Sådan blev historien til
På en facebookside for nuværende og tidligere ansatte på Pituffik blev Jytte Refsgaards forsvinden en dag bragt op af en tidligere ansat.
Opslaget fik mange reaktioner, hvoraf flere tidligere ansatte på basen spurgte sig selv og andre, hvad der mon skete med Jytte Refsgaard.
KNR valgte på den baggrund at undersøge sagen nærmere.
Historien om Jytte Refsgaards forsvinden tager udgangspunkt i dansk politis rapport om sagen, som KNR har haft adgang til.
KNR har også talt med tidligere ansatte på Pituffik, som kendte Jytte Refsgaard eller blot var på basen, da hun forsvandt.
De er i serien ikke nævnt ved navn, men navnene er redaktionen bekendt.
KNR har også haft kontakt til Jytte Refsgaards pårørende, som ikke har ønsket at medvirke til historien.
Den lange løbetur
Historien starter lige før, Jytte får pulsen op. Det mener flere vidner i hvert fald. Ifølge adskillige forklaringer fra kolleger på basen bliver Jytte sidst set om aftenen iført blåt træningstøj med hvide striber og teksten ”Texaco” trykt på ryggen. Hun har blå-hvide kondisko på og er formentlig på vej ud på en løbetur over Pituffiks kolossale område.
Det gør hun nemlig af og til. Og på det tidspunkt af året – midt i juli på 76. nordlige breddegrad – vil midnatssolen oplyse terrænet døgnet rundt.
Ifølge politiets rapport bliver Jytte Else Marie Refsgaard set ved 19.30-tiden torsdag 21. juli 1977 nær basens spisehal, til dagligt kaldet Dining Hall, der ligger meget tæt på barakken, Jytte bor i. Og der slutter sporet - formentlig.
Dog forklarer tre radio- og telefonmekanikere til politiet, at de morgenen efter, fredag 22. juli, ser Jytte Refsgaard stige ind i en personbil fra U. S. Air Force foran Dining Hall og kører væk. Oplysningerne er dog aldrig blevet bekræftet.
Blandt de første kvinder på Pituffik
Jytte Refsgaard kom oprindelig fra Vejlby på Sjælland og får i februar 1977 arbejde som kontorassistent på Pituffik hos selskabet ITT Standard Electric. På det tidspunkt er hun bosat i Valby nær København og er blandt de første kvinder til at få arbejde på den amerikanske base.
Frem til 1975 var der kun mænd på Pituffik. Men i anledningen af FN's Kvindeår i 1975 begynder de første amerikanske kvinder i USA's Forsvar at blive udstationeret på Pituffik. Kort efter får kvinder også job på basen inden for service og vedligehold.
Inden afrejse skriver Jytte med sin gode ven hjemmefra, Søren, som arbejdede som chauffør på Pituffik. I breve, som senere bliver fundet i Jyttes lejlighed i Valby, fortæller han om tilværelsen på basen, og at der måske er arbejde at få for Jytte. Det kræver dog, at hun selv henvender sig til ITTs danske kontor med en ansøgning.
Parret er– som det fremgår af brevet – ikke officielt kærester, men Søren syntes, hun er en ”sød tøs”.
Krøllejernet står tændt
Klokken seks om morgenen fredag 22. juli 1977 er der tomt på Jytte Refsgaards plads hos ITT’s afdeling Felec Service Inc. på Pituffik.
Det er nu ikke så usædvanligt. Jytte er kendt for at have svært ved at stå tidligt op og kommer ikke sjældent for sent. Til gengæld er der ikke en finger at sætte på hendes arbejdsindsats.
Da klokken bliver 9, og Jytte stadig ikke er mødt, kører et par danske kolleger til barak 106, hvor Jytte Refsgaard har sit værelse, og banker på. Ingen åbner. I stedet finder kollegerne en nøgle over døren og låser sig ind. Værelset er pænt og rydeligt. Men tomt.
Det eneste, der ansporer liv, er et krøllejern, som står tændt. Det viser sig senere, at netop træningssættet og sportsskoene mangler på værelset. Til gengæld er en parkajakke fra det amerikanske flyvevåben, U. S. Air Force, også kaldet USAF, på værelset, som ifølge vidneudsagn ”nærmest er uniform” for Jytte Refsgaard på trods af sommersæsonen.
Da ingen andre har set Jytte Refsgaard, henvender hendes nærmeste chef, amerikanske Kenn, sig klokken 10.05 til USAF og oplyser, at en medarbejder mangler.
Ti minutter senere, klokken 10.15, underretter chefen for USAF Police, kaptajn R. Peawy, den danske politiinspektør på Pituffuk, Lau Friis, om sagen. Sammen iværksætter de den første af mange eftersøgninger efter Jytte Refsgaard ”med al disponibel personale fra USAF Police på alle offentlige installationer”, står der i et senere resumé i sagen fra det danske politis rejsehold.
Andre steder i kongeriget venter myndighederne under normale omstændigheder et eller flere døgn med at iværksætte en eftersøgning, når det gælder voksne mennesker. Men ikke i denne sag.
I samme resumé fra Rejseholdet står da også, at ”Lau Friis’ prompte dispositioner satte således eftersøgningen i gang på et helt usædvanligt tidligt tidspunkt”.
Fire døgns eftersøgning
Fra omkring fredag middag 22. juli 1977 deltager omkring 100 mennesker i eftersøgningen efter Jytte Refsgaard. Over højtaleranlægget rundt om i barakker og blokke bliver folk opfordret til at se efter den danske kvinde inde og ude.
Først på alle offentlige installationer, men det bliver hurtigt udvidet til at omfatte hele forsvarsområdet.
Det gælder også vandhuller og floder, som bliver undersøgt af to dykkere, ligesom en helikopter overflyver basens ydre områder.
I 1977 er USA’s forsvarsområde ved Pituffik på størrelse med Fyn og strækker sig over et meget forskelligartet terræn. Foruden flade, men meget stenet områder, rummer det blandt andet også klippeformationer, en radar, et kolossal dybt vandhul og hytterne efter Camp Tuto, som var en tidligere amerikansk base cirka 35 kilometer fra Pituffik.
Havnen nær basen bliver også undersøgt, dog ikke til bunds, da dybden ifølge politirapporten er over 350 meter ud for kajen.
Fra vidner lyder det, at Jytte Refsgaard tidligere har motioneret ved Nordbjerget, som ligger umiddelbart bag ved basen.
Selv om Pituffik er drevet af det amerikanske luftvåben, USAF, er der ingen fly eller helikoptere fast stationerede på basen. I stedet bliver der via Kongelig Grønlandske Handelskontor, KGH, i Dundas rekvireret en helikopter Bell 209 til af flere omgange at flyve over terrænet i lav højde, herunder også Nordbjerget.
Men ”værdien heraf kan ikke umiddelbart vurderes”, lyder det i politiets rapport. Bjerget rummer alt fra ’eng-agtige’ områder til klipper, hvor personer selv fra 30 meters højde ikke nødvendigvis vil kunne ses, konkluderer politiet.
Eftersøgningen slutter klokken 02 natten til lørdag og bliver genoptaget dagen efter frem til klokken 23.30.
Først fire et halvt døgn efter Jytte Refsgaard blev meldt savnet, indstiller USAF og dansk politi mandag 25. juli 1977 klokken 18 eftersøgningen.
På det tidspunkt er ikke ét spor fundet efter Jytte Refsgaard.
