Regeringskrise på Færøerne

Centerpartiet på Færøerne har trukket sig fra forhandlingerne om at blive en del af regeringen. Det oplyser en journalist fra Kringvarp Føroya. 
Foto © : Begemot/Flickr Commons
Skrevet af Jonas Fievé
22. november 2017 14:42
Versionist Connie Fontain

Forhandlingerne med midterpartiet skulle ellers sikre, at Aksel V. Johannesen kunne få vedtaget en vigtig fiskerireform, som den færøske lagmand har arbejdet for de sidste to år. 

Men da reformen skulle behandles i Lagtinget, meldte to fra Aksel V. Johannesen eget socialdemokratiske parti ud, at de ikke kunne stemme for reformen.

LÆS OGSÅ Politisk krise på Færøerne fortsætter

Efter sammenbruddet i forhandlingerne med Centerpartiet holder regeringspartierne Republikanerne og Socialdemokraterne møder i deres lagtingsgrupper for at drøfte situationen, fortæller Beinta Løwe Jacobsen fra Kringvarp Føroya

Til den færøske Radioavis har lagmanden Aksel V. Johannesen udtalt, at han stadig håber på, at man kan finde en løsning i koalitionen omkring fiskerireformen.

Det vil således betyde, at han skal overbevise de to socialdemokratiske medlemmer af Lagtinget til at støtte reformen på trods af deres modstand.