Randi vil inddrive gæld med stramninger

Systemet fungerer sådan, at kommunerne lægger ud for underholdsbidrag, så den forælder der har barnet er sikker på at få pengene. Herefter skal den anden forælder betale kommunen tilbage. Det sker bare ikke altid, og det seneste år er borgernes gæld steget med 15 millioner kroner og er nu vokset til 344 millioner kroner.

Det skal der sættes en stopper for, mener naalakkersuisoq for finanser, som vil indføre stramninger, så gælden kan inddrives.

Det er slet ikke på sin plads, at der er så mange restancer i det offentlige, siger naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen.

De samlede restancer fra ikke betalte underholdsbidrag er nu på 344 millioner kroner og borgernes gæld til det offentlige er  helt oppe på 875 millioner kroner.

Naalakkersuisut ved ganske enkelt ikke, hvorfor tallet bliver ved med at blive stige

-Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvorfor der er så mange sager og hvorfor at der er blevet flere sager, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også Forældre skylder 344 millioner i børnebidrag

I landets fire kommuner er der i alt 5121 personer, der betaler underholdsbidrag i år.

For at kunne sikre, at kommunerne får alle sine penge retur skal der etableres et bedre samarbejde mellem Skattestyrelsen, kommunerne og Ilanngaavik, som er den nye myndigheder der fra 2018 skal inddrive gæld til det offentlige.

Stramninger på området er uundgåelige, siger naalakkeruisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen:

-Derfor der vil Ilanngaassivik f.eks. også kom til at afhjælpe det her problem der er opstået, dertil så skal vi sammen skattestyrelsen også fundet ud af hvordan vi kan få restancerne i bund.

Enlige forældre modtager mindst 1000 kroner i underholdsbidrag om måneden.