Råd for menneskerettigheder mangler penge og kan ikke leve op til loven
915.000 kroner.
Det er beløbet, som Grønlands Råd for Menneskerettigheder får hvert år fra Naalakkersuisut, og for de penge skal rådet intet mindre end fremme og beskytte menneskerettighederne her i landet.
Derudover er rådet forpligtet i loven til en række formelle opgaver - blandt andet at rådgive det offentlige og private i menneskerettighedsspørgsmål.
Udvalgte krav til Grønlands Råds for Menneskerettigheder i loven:
- Medvirke til generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland.
- Fremme og beskytte menneskerettigheder.
- Deltage i overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Grønland.
- Yde rådgivning til Inatsisartut, Naalakkersuisut og andre offentlige og private aktører.
- Støtte og fremme undervisning i menneskerettigheder.
- Medvirke til formidling af information om menneskerettigheder.
- Foreslå aktiviteter til styrkelse af menneskerettigheder.
Kilde: Inatsisartutlov nr. 20 af 27. november 2018 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Rådets ti medlemmer arbejder frivilligt. Men for de penge, som rådet får fra Naalakkersuisut, så kan det hverken leve op til det, det skal ifølge loven, eller være befolkningens beskytter af menneskerettigheder.
Og det går i sidste ende ud over befolkningen, mener Ludvig Larsen, der er fungerende formand for Rådet for Menneskerettigheder.
- Vi skal jo overvåge al den lovgivning, som Inatsisartut laver. Det kan være inden for boligsikring eller sager om arbejdstab, og der har borgerne ret til at vide, hvilke rettigheder man har som borger, og hvad man kan gøre, siger fungerende formand Ludvig Larsen.
En større pengepose
Derfor har rådet officielt bedt om flere penge fra Naalakkersuisut. Hvert år i april skal rådet komme med et forslag til, hvor mange penge rådet har brug for i næste års budget, men i sidste ende er det Naalakkersuisuts beslutning.
Denne gang har rådet bedt om væsentligt flere penge. 3,2 millioner kroner - altså mere end en tredobling - og det vurderer formanden, er nødvendigt for at leve op til kravene.
LÆS OGSÅ Tre rapporter kritiserer menneskerettigheder i Grønland
Ifølge rådet har det igen og igen bedt om flere penge, men lige siden 2013, hvor rådet blev oprettet, har Naalakkersuisut holdt beløbet omkring 900.000 kroner.
- Hvert eneste år vender vi hver eneste femøre for at se, hvad vi har råd til, og hvor vi skal spare, og det er vi trætte af. Så jeg håber, at Inatsisartut og Naalakkersuisut hører os denne gang, så vi kan udføre vores arbejde ordentligt, siger Ludvig Larsen.
Det blev især et problem efter 2018, hvor loven blev ændret, og rådet skulle blive mere uafhængigt. Det betød, at rådet fysisk skulle flyttes ud fra Selvstyret, hvor det ellers indtil da havde til huse under forskellige departementer.
Lokaler og sekretær
Men da rådet blev flyttet ud fra Selvstyret, kom der pludselig en masse nye udgifter til leje af lokaler, sekretær og meget andet. Men selv om udgifterne steg, så forblev finansieringen fra Naalakkersuisut den samme.
- Finansieringen har ikke fulgt med, da vi flyttede ud fra departementet. Det betyder blandt andet, at vi ikke har råd til at bruge jurister og andre højtuddannede til at hjælpe med arbejdet, siger Ludvig Larsen.
LÆS OGSÅ Råd for Menneskerettigheder skal fjernes fra Selvstyretårnet
Det endte med, at rådet sidste år budgetterede med udgifter for 1,6 millioner kroner. Men det fik som bekendt ikke mere end de 915.000 kroner, så på mødet sidste måned måtte der skæres helt ind til benet.
Alle rejseaktiviteter blev stoppet, udgifter til at finde nye medlemmer, tolkning og leje af kontor blev der skåret i, og rådet har nu ikke råd til uforudsete udgifter.
Den fremtidige finansiering af Rådet for Menneskerettigheder bliver en del af finanslovsforhandlingerne til efteråret.
På den seneste finanslov fortsætter rådet som udgangspunkt med den samme finansiering i de kommende år, men det kan forhandles hvert år.
