Foto: Naalakkersuisut

COP21 Qujaukitsoq: Vanskeligt forhandlingsforløb er nu afsluttet

- Det har været et meget vanskeligt forhandlingsforløb. Sådan siger naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, der i mandags vendte hjem til Grønland fra klimaforhandlingerne i Paris.

Derfor er det nu vigtigt, at Naalakkersuisut får mulighed for at vurdere, hvordan Grønland skal forholde sig til den indgåede aftale, også når vi tager hensyn til ønsket om en fremtidig industriel udvikling i Grønland, udtaler Vittus Qujaukitsoq i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ IA og Demokraterne tilfredse med klimaaftalen

Han har allerede kaldt resultatet af klimaforhandlingerne for skuffende, fordi der ikke var taget nok hensyn til oprindelige folk i aftalen.

- Fra grønlandsk side havde vi ønsket, at der i selve aftalens formålsparagraf havde vært henvist til oprindelige folk. Det lykkedes ikke. I stedet henvises der i den endelige aftale kun til oprindelige folks rettigheder i aftalens præambel. Men den er ikke på samme måde som den egentlige aftale juridisk bindende for klimaaftalens parter, forklarer Vittus Qujaukitsoq i sin pressemeddelse.

LÆS OGSÅ Vittus: Skuffende klimaftale

Vittus Qujaukitsoq er også utilfreds med, at Grønland ikke er omfattet af klimaaftalens bestemmelser om klimafinansiering fra i-lande til ulande.

Finansieringen skal kompensere for, at ulandene har forpligtet sig til at reducere deres udledning af CO2.

- Men Grønland er som en del af Kongeriget Danmark ikke en selvstændig part i aftalen. Og Grønland kan - på trods af en kun meget ringe grad af industrialisering- ikke klassificeres som et uland i henhold til klimaaftalen, lyder kritikken fra den hjemvendte Vittus Qujaukitsoq.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt