Qaasuitsup Kommunias ny kommunevåben
Qaasuitsup Kommunia blev som bekendt navnet på den store Nordkommune fra Kangaatsiaq til Qaanaaq.
Det blev offentliggjort for et par uger siden, og samtidig blev det meddelt at konkurrencen om det ny kommunevåben var vundet af den kendte kunstner Kristian Fly fra Ilulissat.
Våbnet manglede dog den endelige rentegning, efter de såkaldte heraldiske regler, da vinderen blev offentliggjort. Men i dag er sløret så blevet løftet for hvordan kommunevåbnet faktisk ser ud.
Og meget passende for den store fangerkommune, er det hundeslæden, der står i centrum for våbnet:
Et hundespand med otte hunde, over dem månen, solen, et snefnug og et flot nordlys – det er indholdet af Kristian Flys vinderforslag, som indbragte ham 12.000 kroner i førstepræmie.
Det vindende forslag kan ses på vores hjemmeside.