Professorer advarer om misvisende tal for kryolit-indtægter i Grønland

Det har vakt opsigt i Grønland og Danmark, at sidstnævnte har tjent godt på minedrift på verdens største ø.

Men det er ikke op mod 400 milliarder kroner, som det fremstår visse steder i den offentlige debat. Det fastslår tre professorer.

Uagtet de store usikkerheder om tallet er der tale om et relevant bidrag til fortællingen om det historiske forhold, når DR’s nye dokumentar om udvindingen af mineralet kryolit vises.

Det mener overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd.

- Det er en relevant oplysning at have i samtalen, siger han.

Dokumentaren udkom søndag midt i en højspændt storpolitisk situation, hvor grønlandske selvstændighedsønsker brænder, og USA's interesse er stor.

Økonomiprofessor Torben Andersen ved Aarhus Universitet advarer om "alvorlige problemer" i dokumentaren, som han selv medvirker i.

- Det er en dybt problematisk måde, man regner på, siger Torben Andersen til BT.

I diskussionen af forholdet mellem Danmark og Grønland er det værd at være opmærksom på, at gevinsterne ikke kun er gået én vej i form af økonomisk støtte fra København til Nuuk, mener professorerne.

Professor emeritus Kjeld Møller Pedersen sad og råbte ad fjernsynet, skriver han i en kronik i Jyllands-Posten.

- I en situation med debat om grønlandsk selvstændighed og Trumps interesse for landet er retvisende information afgørende. Det fik vi desværre ikke i dokumentaren. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at russiske trolde havde været på spil, skriver han.

Der er dog væsentlige mangler i dokumentarens regnestykke i forhold til at skabe et fuldendt indtryk af Danmarks gevinst.

Danmark har både haft udgifter og gevinster, hvilket er vigtigt at understrege ifølge Torben Andersen.

- Det ændrer ikke ved, at det har været en god forretning. Men omsætningstallet fortæller os ikke, hvad ressourcen har været værd. Det er klart, at det sande tal er mindre end omsætningen, fordi der har været masser af omkostninger, siger han til BT.

Holdet bag dokumentaren søger at sandsynliggøre, hvilken profit det danske samfund har fået fra minedriften af mineralet kryolit.

Men det er kun muligt at lave et anslag over, hvor stor omsætningen har været for det danske mineselskab over den samlede periode fra 1854 til 1987.

Anslaget lyder omregnet til nutidskroner på 400 milliarder kroner – et tal, der skal tages med forbehold, lyder det i dokumentaren. Og Danmark var kun medejer i en del af perioden.

Dokumentaren kan ikke fremskaffe tal over, hvor meget Danmark rent faktisk har tjent på minedriften, fordi det ikke har været muligt at få overblik over udgifterne til driften.

Carl-Johan Dalgaard savner derfor et større indblik i den reelle værdiskabelse, fordi man ikke kan se udgifterne til mineprojektet.

- Jeg tilføjer den marginnote, at det, vi egentlig godt kan tænke os, er at se værditilvæksten, siger han.

Det er ud fra værditilvæksten, at den økonomiske samfundsgevinst for Danmark opstår.

Et eksempel i dokumentaren på danske gevinster er, at mineselskabets indtjening går til investeringer i småkagefabrikker på Fyn, hvilket er en afledt finansiel fordel i Danmark.

Men hvis man skal skønne over, hvor meget minedriften kan have bidraget til dansk økonomi, er provenuet ikke tilstrækkeligt.

- Der er et væsentligt arbejde for økonomiske historikere i at kigge nøjere om det her, for det er et interessant emne, siger Carl-Johan Dalgaard.

Berlingske har talt med flere af de medvirkende - herunder økonomiprofessor Torben Andersen - der kritiserer dokumentaren.

I et skriftligt svar til avisen skriver DR's dokumentarchef, Mikala Krogh, at dokumentaren viser, at beregningerne - altså de 400 milliarder kroner - "ikke er et entydigt facit" - ligesom det også fremgår, at der er usikkerhed og uenighed om beregningerne blandt økonomer og forskere.